Jeg blev meget begejstret, da jeg i informationsmaterialet til denne cd så, at bassist Damon Trotta og sanger Mark Sunshine fra det hedengangne System Addict var involveret. De fleste læsere vil sikkert på dette tidspunkt tænke "hvem???" – og med rette, eftersom System Addict kun har udsendt EP’en "Sickness and Wealth" tilbage i 1992 – men for mig er S.A. kult. De spillede en type sammenbidt, tight, minimalistisk progressiv metal med elementer af thrash, funk og jazz og med de mest syrede sangmelodier, man (ikke) kan forestille sig. Mit mod sank lidt, da jeg erfarede, at Sunshine kun var med på tre numre på "Acts of God". At War With Self er et projekt centreret omkring guitaristen Glen Snelwar (Gordian Knot), der på "bandets" første album spillede sammen med bl.a. trommeslager Mark Zonder fra Fates Warning. På "Acts of God" har Snelwar allieret sig med et nyt hold musikere, heriblandt Trotta, der også er medansvarlig for stort set alle kompositionerne og synger på to numre.
Musikken på "Acts of God" er atmosfærisk, meget, meget syret prog med elementer af filmmusik, ambient, jazz, industrial og meget andet. Fem numre er med sang, resten er instrumentale. Albummet indledes med en enlig akustisk guitar, der spiller nogle melankolske akkorder, der efterhånden gøres mere jazzede og bevæger sig over i et ildevarslende stemningsbillede, hvor korte bump på storetrommen med ekko hen over giver en fornemmmelse af eksplosioner langt væk. Fra åbnings- og titelnummeret bevæger vi os igennem et mere dynamisk, men stadig æterisk lydlandskab med titlen "911", hvor jeg kommer til at tænke på et andet glemt gammelt projekt, det tyske "End Amen", der leverede stemningsfuld industrial med bl.a. Dan Rock fra Psychotic Waltz som gæstemusiker (faktisk får At War With Selfs filmmusikagtige passager mig ind imellem til at tænke på Dan Rocks stemningslandskaber på Psychotic Waltz-numre som "Sleeping Dogs" fra "A Social Grace" og "Ashes" fra "Into the Everflow"). Sunshines flippede vokal træder ind på "Threads", der er et af albummets bedste numre med sit funkgroove og gennemført mærkelige atmosfære. Sunshine bliver hængende på "Ursa Major", der er lidt for stille og udflydende til min smag, selv om Trotta har en meget lækker basgang på nummeret. Trotta overtager vokalen på "End in Blue", som minder mig om Nine Inch Nails-hittet "Closer", bare mere løst i strukturen. Det instrumentale "Martyr" er pladens bedste bud på et regulært progressivt metalnummer, mens "No Place" (med Trotta på vokal) er lidt for udflydende og avantgarde-jazz-agtigt til min smag. "Choke Loud" (endnu et instrumentalnummer) er også mærkeligt, men har dog noget triphop-agtig programmering, der giver lidt mere struktur. Heldigvis slutter albummet af med Sunshine i front på "Refugee", som Sunshine også har været med til at skrive. Det er et syret nummer, men på den fede, outrerede måde. Hvem havde troet at man nogensinde skulle høre "When the Saints Go Marchin’ in" inkorporeret i et mudret, udsyret, rockklimaks af denne type?
Jeg har lidt samme problem med At War With Self, som jeg har haft med Mr. Bungle-albummet "Disco Volante". På den ene side synes jeg, det er dybt fascinerende, fordi det er så langt fra, hvad der ellers bliver lavet af musik, og på den anden side synes jeg, musikken indimellem lyder så løs og tilfældig i strukturen, at jeg overvejer, hvorvidt der overhovedet er en struktur fra musikernes side. Men hvor jeg med "Disco Volante" efterhånden er blevet opmærksom på en hel del strukturer i musikken, hvor jeg til at starte med bare hørte tilfældigheder, får jeg ikke helt den samme åbenbaring af "Acts of God". Musikken har selvfølgelig også en helt anden stemning end Mr. Bungles, men de mest syrejazzede passager vedbliver i mine ører at lyde ustrukturerede og søsyge. Som helhed er "Acts of God" dog et gennemarbejdet album, og det fortjener opmærksomhed for sin originalitet.
