Vandroya - One

One

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Tre fantastiske powermetal numre opvejer ikke en ellers dårlig plade Vandroya er det nyeste powerskud på stammen. De kommer fra Brasilien og har en kvindelig forsanger. Det er Daisa Munhoz, som samtidig er sangerinde på den aktuelle power metal opera Soulspell. Albummet har det utrolig kreative navn One for en debutplade. Albummet åbner med den sædvanlige instrumentale intro og derefter over i svævende powertoner i bedste Sonata Arctica stil. Nummeret lige for de powerhungrende fans. Solo er der selvfølgelig også, både synth og guitarsolo. One bliver virkelig åbnet med et brag. Desværre ender eksplosionen der, og resten af albummet går ned af bakke. Vandroya kæmper sig ind i den progressive genre, ifølge bandet selv, med nummeret "No Oblivion For Eternity". Men det eneste de præsterer, er en lidt skæv intro med noget, der lyder som en blanding af en sitar og et cembalo. Nummeret "Within Shadows" kunne måske også placeres i samme kasse, med de mange stilskift det indeholder. Det er dog så mange at det ikke er til at holde ud at hører på, og der er ingen rød tråd gennem nummeret. Det bliver en smule interessant når de bringer lidt latinske rytmer ind i samme nummer, men man skal virkelig spidse ører for at lægge mærke til dem. Vandroya har valgt at tage en anthem med, som hedder "Anthem". Det er ikke et heldigt navn, da der ikke er noget storslået over den, og bliver aldrig en powermetal anthem. På "Change The Tide" har de en mandlig gæstesanger med. Det er Leandro Caçoilo (ex-Eterna og Soulspell). Jeg vil sige han er en ganske ydmyg gæst, for han stjæler i hvert fald ikke rampelyset fra Diasa. Hans rustne klang rækker ingen steder, ikke engang sammenlignet med Daisas middelmådige præstation. Det nok derfor de bruger en tredjedel af nummeret på guitarsolo. På One er der selvfølgelig også en powerballade. Den skiller sig ikke ud på nogen som helst måde fra andre ballader, bortset fra den utrolig poppede intro. Albummet slutter med "Solar Nights" der også bevæger sig over den mere progressive ende af skalaen, ved at halte og hoste sig igennem nummeret. Ones højdepunkter er helt klart når de holder sig til powerenden af powermetal, med de flyvende vokaler og guitarsoloer. Her fungerer Daisas vokal allerbedst, langt bedre end på de andre numre, hvor de føles presset. Numrene bliver ikke for eksperimenterende og har en rød tråd hele vejen igennem. Det er "The Last Free Land", "When Heaven Decides to Call" og "This World of Yours". Det er helt eminente numre på et rigtigt højt niveau. Tracklist: All Becomes One The Last Free Land No Oblivion For Eternity Within Shadows Anthem (For the Sun) Why Should we Say Goodbye Change the Tide When Heaven Decides to Call The World of Yours Solar Nights "The Last Free Land" er et smukt powermetal nummer, og det bedste nummer på One.

Tilføj kommentar