V/A - Numbers From The Beast - An All Star Salute To Iron Maiden

Numbers From The Beast - An All Star Salute To Iron Maiden

/ VME · Udkom

Type:Album
Genrer:Rock, Hardcore
Spilletid:55:27
Antal numre:11

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hvor mange tribut cd’er findes der efterhånden dedikeret til Iron Maiden? 10? 20? 4883? Det er egentlig også lige meget, hvad der betyder noget er at de fleste er noget værre bras, enten forulemper man bandets originale lyd eller man laver en tynd kopi af noget man har stående meget bedre i ens cd hylde. Denne tribut skiller sig desværre heller ikke særligt meget ud af mængden, med et par enkelte undtagelser. Initiativtageren til denne tribut er Bob Kulick som efterhånden har stået for en del af disse tributs bl.a. Kiss, Ozzy etc. Fælles for dem alle var, at de samlede en del kendisser for at de kunne give deres version af bandet i fokus. Blandt de mest kendte på denne cd er Lemmy, Ripper Owens, Michael Schenker, Scott Ian og Paul DiAnno, sidstnævnte har jo selv været en del af bandet, derfor er det vel egentlig lidt af en joke at han hylder ham selv. Blandt de mere vellykkede numre er Ripper’s version af "Flight of Icarus" som nok er den bedste på hele skiven, da han har den fornødne melodramatiske tone i hans stemme der gør at han kan bære et så stort nummer. Desuden skal der nævnes Dee Sniders udmærkede version af "Wasted Years", der kun lider under George Lynch’s evindelige guitarmasturbation der simpelthen ødelægger hele solosektionen. De andre ok skæringer er Lemmys forsøg på "The Trooper", Chuck Billys dystre "Fear of the Dark" udgave, medens Jeff Scott Soto kører den sublime "Aces High" i sænk så man krummer tæer. Desuden er Joe Lynn Turner’s "Two Minutes To Midnight" noget af det tyndeste manden har medvirket på, hvilket også gælder Mark Slaughter’s poser version af "Can I Play With Madness". Så selvom "Numbers From The Beast" har et line up af høj karat ender den alligevel op i dyngen af ligegyldige tributes der åbenbart aldrig får en ende.