Týr - Land

Land

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Viking metal, Folk metal
Spilletid:68:21
Antal numre:10

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: 6/10 baseret på 1 stemme.

De Færøske Vikinger bringer nyt og gammelt på denne deres fjerde fuldlængde. Stilen er der ikke blevet pillet synderligt ved, hvilket da heller ikke havde været nødvendigt. Men man er gået tilbage til taktikken fra "Eric The Red", med at metallisere gamle Færøske og Nordiske traditionelle folkesange.

Lige fra starten går det op for en at man har lagt en ekstra vægt på vokaler denne gang, da man gør stort brug af den heroiske acappella sang, hvilket især skinner igennem i "Sinklars Vísa", et kvad om fordrivelsen af Skotske lejesoldater fra Norge. Desuden skal man nævne den lange "Brennivín", hvor de mange Power og Prog Metal indflydelser rigtig får lov til at skinne igennem. Derudover har man lavet en fantastisk version af Griegs "Valkyrjan", der har en smule af en balladesk stemning over sig. Titelnummeret er måske også bandets hidtil mest ambitiøse skæring, på hele 16 minutter. Nummeret er dog en smule langtrukken og kunne godt have tålt noget mere lys og skygge. Til sidst har man så lavet en nyindspilning af bandets klassiker "Hail to the Hammer", hvilket ikke giver for meget mening for undertegnede da dette vel er den tredje udgave af nummeret nu. Men det bliver sangen dog ikke dårligere af.

Týr er stadig et af de få bands der med rette kan kalde sig Viking Metal, da de ikke bare er et Black Metal band der synger om vikinger. Men deres brug af traditionel Metal og Doom og Progressive indflydelser får dem til at stå tårnende frem af mængden, som en skibsstavn der majestætisk pløjer sig gennem middelmådighedens vande.

Kommentarer (1)

Keitel

Keitel

Tidligere anmelder

Indlæg: 425

Det er den anden indspilning

Det er den anden indspilning af "Hail To The Hammer" det var den samme indspilning på re-releasen af "Eric The Red" som på debuten.
Forskellen er nu at Herí synger den.
Er vild med Tyr men synes det nye album desværre er blevet atl for kedelig, de fængende numre skal man lede længe efter,bedre held næste gang.

Keitel gav Týr - Land 6/10.

Tilføj kommentar