Vinylbanner
Thabu - Reborn

Reborn

· Udkom

Type:Album
Genrer:Prog metal, Power metal
Spilletid:44.18
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Vinen er ikke det eneste, der er værd at importere fra Chile For mig har Chile egentlig altid mest handlet om diktatorer og rødvin. Her kommer så Thabu med deres anden udgivelse, Reborn. Stilen angives som ’powerful progressive metal’. Min første tanke, da jeg hørte Reborn var Ride the Sky’s New Protection med en noget mindre melodisk tilgang – måske lidt mere heavy. Det var bare min første tanke; andre vil sikkert tænke anderledes – følg linket nedenfor og døm selv. Instrumenthåndteringen er bestemt i orden, og musikkerne angives også at være musikalsk uddannede (men titler fra Sydamerika skal man vist være lidt varsom med). Musikken er bygget op, som det nu må forventes af denne slags musik med masser af instrument-lir. Keyboard-/pianofladerne er gode, og der er nogle rigtig fornuftige riffs. Og selvfølgelig er der også guitar-soloer af den slags som forventes i denne genre. Vokalen er kraftfuld uden at være for meget i forhold til musikken. Stilmæssigt kommer jeg til at tænke på Bjørn Jansson fra Ride the Sky (muligvis derfor jeg i starten kom til at tænke på Ride the Sky), men med lidt mindre pathos. Andre kan helt sikkert også nævnes. Dette bringer mig til det, der nok er Reborn’s i mine øjne største styrke, men måske også største udfordring: Den balancerede – og ganske gode – sangskrivning. Jeg synes ofte at progressive metal bliver for meget show-off uden smålig skelen til, om det nu også lyder godt. Thabu fremstår for mig mere afdæmpede i stilen; instrumenterne får generelt en fornuftig plads i både musikken og sangene, så det hele ikke ender i ørkesløst solo-lir. Dette synes jeg er positivt, men die-hard progressive fans vil muligvis finde Reborn ordinær. Den omtalte tilbageholdenhed er mest udtalt på den første cirka halvdel af Reborn, medens anden halvdel bliver mere progressiv, om man vil. Sluttende med "Violentango", hvor en harmonica spiller en central rolle – og det fungerer langt bedre i virkeligheden, end det ser ud, når man skriver det. Konklusionen må være, at Reborn bestemt er værd at lytte til, men det er ikke en plade, der gør musikalske landvindinger eller skiller sig voldsomt ud. Hvis man er til ’powerful progressive metal’ , så kan man her få hakket en land af, som med stor sandsynlighed ikke er hakket af på jeres musikalske landkort, og samtidig få en fornuftig plade i samlingen. Tracklist: 1. A game of lies 2. Reborn 3. Fictionating the present 4. Beyond the end 5. Theater of faith 6. Remains of reality 7. Leaving my root 8. Hunting sinners 9. Violentango Første nummer på reborn:
Metalvinyl

Tilføj kommentar