Thrash Metal, wie damals, als mein Vater jung war

Hvad er der på menuen?

“Velkommen til bords. I vil modtage jeres ungarske naturvin snarest, og dernæst byder vi på lidt af hvert. Vi starter med Dugdråbe, som er en frossen infusion af et umodent stikkelsbær serveret på en sten, der har ligget i pålandsvind ved Skagerak i 48 timer. Dette efterfølges af lidt spiselig muld af ristet malt, tørret sort hvidløg og pulveriseret svampefond. Det serveres med en ske udskåret af en væltet elm fra Mols. Når vi begynder at få brug for nulstilling af smagsløgene, har vi vores specialitet; Rekonstruktion af Barndommens Madpakke. Den består af forkullet rug med syrnet kærnemælksskum, og ét karseblad. Til sidst hovedretten, som er tre minutter med en tom tallerken varmet op til kropstemperatur. Bare rolig, min kollega skal nok forklare konceptet. Velbekomme.”

Frikadeller er altså også god mad!

Det er med musik, som det er med mad: Selvom de ovennævnte eksempler grænser til det ekstreme, kan det af og til være lækkert med noget eksotisk, progressivt og overraskende, man ikke har prøvet før. Det kan være en kæmpe oplevelse, man sent glemmer. Andre gange kalder lysten dog på det simple, der ikke nødvendigvis er dårligt, men tilfredsstiller kortvarigt. Det er i denne ende af skalaen, vi finder tyske Teutonic Slaughter, og deres helt basale frikadelle-thrash. Cheap Food er det utroligt passende navn på gruppens tredje langspiller, der serveres komplet med primitiv vokal, masser af fart og obligatorisk råbekor i hvert eneste omkvæd. Det betyder ikke, at det er direkte dårligt, blot utrolig simpelt. Albummet er en hurtig lille sag; både fordi det kun varer en god halv times tid, men også på grund af den høje hastighed på samtlige numre. Bevares, tysker-thrash i klassisk 80’er-stil skal selvfølgelig spilles hurtigt, men der må altså godt varieres lidt i tempo af og til. Ellers bliver det for ensformigt.

Efter en kort intro i form af en tysksproget monolog om bankrøveriet og gidseltagningen i Gladbeck i 1988, sættes der i fuldt firspring med det ganske medrivende nummer, “Hostage”. Kreator, Sodom, Tankard og klassisk tysk thrash i det hele taget har ikke levet forgæves. Vildskaben fortsætter på det lettere enerverende titelnummer og det fremragende “Redistribution”, der er pladens eneste rigtig gode nummer. Lige netop vildskab er en hjørnesten, når det kommer til god thrash metal. Man begynder dog på dette tidspunkt – hvor man faktisk allerede er halvvejs inde i albummet – at savne lidt mere melodi og finesse. “Eviscerating Surgery” og “Fight the Reaper” er glimrende eksempler herpå, da der også her er alt for meget fokus på hastighed og knap så meget på melodi og det gode hook. Bevares, de to skæringer byder på hvert sit afdæmpede c-stykke, men det virker forceret og ikke som noget, der er faldet dem naturligt i sangskrivningsprocessen. Afslutteren “Give em Hell” har et glimrende riff og nogle fede harmonier mellem de to guitarer, men det ændrer ikke på, at Cheap Food er et album, der efterlader sin lytter forholdsvis uimponeret. Eller hvad?

Ingen drikkepenge

Er man typen, der foretrækker den musikalske variant af ultraforarbejdet fastfood, der kræver mindst mulig tid i køkkenet og smager godt sammen med kolde bajere, er Cheap Food en fremragende plade. Her er absolut ingen pseudo-sofistikerede overraskelser af nogen art, og de mest eksotiske krydderier er salt og peber. Vildskab og høj hastighed i thrash metal er to vigtige ingredienser, men det er altså også nødvendigt at balancere de to med noget melodi og lidt variation. Ellers bliver det simpelthen for kedeligt i længden. Jeg gad godt opleve Teutonic Slaughter live, men på plade skal jeg bare bede om regningen, tak.