NOTBA4
Stortregn - Emptiness Fills The Void

Emptiness Fills The Void

· Udkom

Type:Album
Genrer:Melodisk Death Metal, Melodic Black Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Hov, var det ikke…?

Schweiziske Stortregn er for fjerde gang klar til at fortælle os, hvordan de mener, at melo-død/black skal lyde og fortolkes. Allerede fra første sekund står det klart for enhver, at de er meget inspirerede af både Sverige og Norge. Selv deres navn er det svenske ord for styrtregn – noget, som vi danskere kun kender alt for godt. Vi plejer dog at kalde det for sommer. Inspirationskilderne er tydelige: Man kan høre både Amon Amarth, At the Gates, Children of Bodom, Enslaved, Bathory osv. Listen er længere end et ondt år og ændrer ikke på det faktum, at selvom der er et stykke vej fra Göteborg og Trondheim til Geneve, så kan Schweiz sagtens lyde, som var det en provins i Sverige.

Styrtregn? Nærmere en mild byge

At Stortregn lyder så meget som alle sine inspirationskilder, er dog et tveægget sværd. På den ene side er det jo aldeles fremragende, hvis man er tosset med genren og blot ønsker at konsumere musikken uden spørgsmål. Men bagsiden af medaljen kommer i form af spørgsmålet: Hvorfor skulle man vælge at høre Stortregn, når der er så mange andre bands, som de ”blot” kopierer og blander sammen til en beskidt smoothie? Hvad kan Stortregn, som deres helte ikke kan? Jeg må være jer svar skyldig. Musikken er på ingen måde dårlig, tværtimod. Det er velproduceret, velindspillet, melodiøst og til tider grandiost. Men er det nok? Jeg tror det ikke. Jeg kan ikke sætte en finger på musikken, udover at de, som band, føles overflødige. Alt det, de kan, er der mange andre bands, der også kan, og nok også bedre. De mangler identitet, de mangler den ene procent i deres lyd, der gør, at man ville tænke ”Nå nå, så DET er Stortregn!”. Deres navn er passende, for på samme måde, som det er umuligt at skelne grå regnvejrsdage fra hinanden, på samme måde er det umuligt at finde noget, der gør, at de adskiller sig fra den enorme mængde af død- og black-bands, der er derude. Der er dog en herlig ironi i, at det mest spændende nummer på skiven er sangen ”Nonexistence”.

The Void Remains Unfilled

Stortregn er ikke et dårligt band. Emptiness Fills the Void er ikke en dårlig skive. De fem gutter er ikke dårlige musikere. Men! Der skal altså noget mere til, om det så er sjæl, personlighed eller zazz, eller alle tre, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men musikken er ikke klar til at stå på egne ben, og når de så rent faktisk prøver med nogle mere ”kreative” input, f.eks. det jazzede og instrumentale nummer ”The Chasm of Eternity”, så falder det til jorden, som et barn der skal til at lære at køre på sin tohjulede cykel. Der er masser af potentiale, så det er bare at blive ved med at skrive og øve, skrive og øve. På sigt skal der nok komme noget godt ud af Stortregn, det er jeg sikker på.

Tracklist

  1. Through the Dark Gates
  2. Circular Infinity
  3. The Forge
  4. Nonexistence
  5. The Chasm of Eternity
  6. Lawless
  7. The Eclipsist
  8. Shattered Universe
  9. Children of the Obsidian Light

Tilføj kommentar