Vintage heavy med så meget på hjertet at alle bør være velfornøjede, forkælet og godt underholdt - og så er det dansk
Danske Sea lyder som noget fra dengang euforiserende stoffer, parring i flæng og revolutionær retorik var hverdagskost. Det er lyden af verden, før den gik af lave. Fra dengang musik var mediet, man benyttede, når man havde noget på hjertet. Ja, du ved... De gode gamle dage. Vi er ude i noget vintage heavy med ambitioner og tekster med solidt indhold.
Albummet er små 40 minutters tungt klassisk heavy rock og Sea nævner selv Baroness, Alice in Chains og legendariske bands som Thin Lizzy, Blue Oyster Cult og Kansas - og ja! Der er er flere endnu på listen; Metallica og Pantera er også klemt ind som inspirationskilder. Fede bands og god musiksmag.
Rå, tung og lækker vellyd
Debutalbummet blev indspillet på en uges tid i Dead Rat Studio med producer Jacob Bredahl (HateSphere og Helhorse) og masteret af Brad Boatright. Kombinationen af dygtige folk og en hård deadline har resulteret i en fin blanding af rå, tung og lækker vellyd. Her er ikke gjort brug af (pop)smarte genveje som auto-tune og metronomer. Næ, du…. Spil for satan! - og dét gør drengene fra Amager så! Der er stærke riffs, catchy omkvæd og twinguitar soloer, så alle bør være fornøjet, forkælet og godt underholdt undervejs.
Forsanger og sangskriver Anders Brink har en fortid i klassisk musik, og det kan høres, for der er en underliggende kompositorisk flair, som gennemsyrer albummet og tilføjer en ny dimension. Det er ikke nyskabende, men “Cry" har f.eks. det mest fantastiske baggrundsriff under soloen, og det sidste minut af dette nummer er helt fortryllende. Well played, drenge. Anders Brink synger - siger nogle - som en blanding af Bruce Dickinson og Robert Plant. Det er afgjort en overdrivelse af de helt store. Men manden har en god rockvokal, men måske er det også der, hvor den korte produktionstid har gjort mest ondt.
Lyrisk kredser vi om personlige betragtninger og politiske og sociale emner kommer ligefrem også i spil. Det er selvsagt ikke hverdagskost, men dejligt at hjerte ikke rimer på smerte.
Det lover godt
Det selvbetitlede debutalbum lover godt for fremtiden og Sea har ganske givet ikke spillet alle triumferne endnu. Der er helt sikkert flere i ærmet, og vi glæder os til at se dem live.
