Scarred - Scarred

Scarred

· Udkom

Type:Album
Genrer:Technical Death Metal, Atmospheric Black Metal
Antal numre:13

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Fem sublime pletskud og syv forvirrende forbiere

Nye tider forude

Det er næsten otte år siden, vi sidst hørte noget fra tech death-kvintetten Scarred fra Luxembourg. I mellemtiden har de skiftet forsanger Sacha Breuer ud med Yann Dalscheid, men på den musikalske side er der også sket en hel del. Tech death er nemlig ikke længere en fyldestgørende beskrivelse af gruppens musik, og det er både godt og skidt. Men heldigvis mest godt.

Ryst posen!

Nyeste album Scarred, som er gruppens tredje langspiller, har stadig solide rødder i den lettere progressive tech death, som gruppen altid har været kendt for. Men denne gang bliver der også leget med en masse andre genrer, som i flere tilfælde endda blandes sammen i ét og samme nummer. Det er en uhyre modig beslutning af bandet, da det umiddelbart efterlader et aldeles rodet helhedsindtryk, men flere steder virker det faktisk ufatteligt godt.

Efter en kort instrumental intro i form af “Sol” starter pladen med det solide “Mirage”. Det er et dragende og potent nummer, der starter i samme tech death-afdeling, hvor vi også finder bands som Gojira, men halvvejs inde går over i moderne blackgaze i stil med Alcest. Løjerligt, kan man tænke, men det fungerer. Denne blanding finder man ligeledes i “In Silent Darkness”, “Dance of the Giants” samt det mageløse “Petrichor”. Også her startes der ud med velspillet melankolsk tech death, som halvvejs inde bliver til uhyre smuk atmosfærisk blackgaze. Og nu, vi lige er ved Gojira, skal det fremragende “Nothing Instead” ej forglemmes. Det er forbandet godt!

Der er dog også alle de numre på pladen, der ikke fungerer lige så godt. “A.D…Something” lyder som Korn, der prøver at spille Pantera, og på “Chupacabra” bliver det pludselig Slipknot og Morbid Angel, man som yderst udfordret lytter kommer til at tænke på. Og hvorfor egentlig alle de små elektroniske mellemspil rundtomkring på pladen? Er de et forsøg på at gøre albummet mere sammenhængende? De virker ligegyldige og kunne sagtens få kniven.

For mange kokke…

Scarred kan med deres nyanlagte “mange flere genrer på én gang”-stil ikke længere betegnes som rendyrket tech death. Lettere useriøst vil jeg nærmere betegne det som en atmosfærisk prog/tech death/groove/post metal-agtig ting tilsat en slat stadionrock, men det lyder også bare utrolig dumt. Derfor vil jeg droppe mærkaterne og i stedet anbefale alle interesserede at lytte til de fem nævnte numre, der fungerer. For hold da helt ferie, hvor er de solide. En hel plade af dem, og jeg havde kvitteret med den absolutte topkarakter.

Ti kranier kan det dog ikke blive til. Dertil er helhedsindtrykket simpelthen for rodet. Tilgangen af Yann Dalscheid er muligvis grunden til, at der bliver eksperimenteret lidt, og Scarred kan derfor godt være en rodet overgang, inden gruppen for alvor finder deres band-ben igen. Lad os håbe det, for disse gutter kan virkelig skrue fed musik sammen, når det lykkes for dem.

Tracklist

  1. Sol
  2. Mirage
  3. A.D....Something
  4. Chupacabra
  5. Prisms
  6. Merry-go-round
  7. Nothing Instead
  8. In Silent Darkness
  9. A.H.A.I.A.
  10. Lua
  11. Dance of the Giants
  12. Petrichor
  13. Yours Truly

Tilføj kommentar