Revolution Renaissance er Timo Tollkis nye projekt, efter at han gik ud af sit gamle band Stratovarius.

Udgivelsen har vist været forsinket flere gange, og deres tour i forbindelse med udgivelsen er også blevet forsinket flere gange, og deres hjemmeside er også ganske inaktiv, så spørgsmålet er om der sker mere.

Mine forventninger til denne udgivelse lå på et relativt lavt niveau, da jeg synes at de seneste Stratovarius udgivelser var faldet markant i niveau i forhold til 90'ernes udgivelser. Og min opfattelse var at Timo Tollki musikalsk trak i retning af langsomme og symfoniske numre, mod de fede hurtige numre, der i min optik var Stratovarius' varemærke. Men sammenlignet med Stratovarius seneste album, mener jeg at RR's udgivelse kun i svag grad indeholder mere langsomme numre. Der er nogle ganske udmærkede numre på albummet, bl.a. titelnummeret.

Vokalmæssigt savner jeg dog Timo Kotipeltos vokal meget. Vokalen hos RR er lagt i svælget på Gus Monsanto (Brasilien), mens bassen varetages af Justin Biggs (bor i Sverige), keyboard af Mike Khalilov (bor i USA) og trommerne af Bruno Agra (Brasilien). Så det er noget af en multinational forsamling finske Timo Tolkki har fået samlet.

Med mine forventninger næsten på nulpunktet, er det dog lykkedes at lave et ganske fornuftigt album med et par gode numre på, som dog ikke hæver sig op på gammelt Stratovarius niveau. Men er man fan af Stratovarius kan det nu godt betale sig at anskaffe albummet, og man kan få nogle gode timer ud af at lytte til det.

Så må vi se om det bliver muligt en dag at høre numrene live også.

Karaktermæssigt svinger jeg mig op på et meget lille 7-tal, da jeg mener albummet er marginalt bedre end det nye album "Polaris" fra de resterende Stratovarius-drenge.