skribent søges
Redwolves - Future Becomes Past

Future Becomes Past

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hard rock, Psychedelic Rock
Antal numre:8

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

2079

Hvis du gik og troede, at vi var i år 2019, så tog du fejl! Ifølge københavnske Redwolves er vi i 1979, dengang hvor trompetbukser, forstærkere fra Orange og en fuzzpedal var dine bedste venner.

Future Becomes Past er drengenes debutalbum, og det er en tydelig og kærlig homage til de gamle helte fra Deep Purple, Black Sabbath og Thin Lizzy blandet med amerikansk ørkenrock a la Kyuss, Baroness og Electric Wizard. Resultatet er som at beskue fortiden med nutidige briller. Om det er en konservativ tankegang eller en kærlighed til heavymusikkens rødder, der driver værket, kan man så filosofere over, alt imens man – ganske ubevidst – sidder og nikker med i takt til rytmerne.

Make Rock Great Again

Hvis man smutter ind på bandets hjemmeside, bliver man mødt af en hulens masse fine ord og vendinger om, hvordan de ser sig selv som komplekse, moderne, klassiske samt fyldt med gode dyder. Det lyder jo alt sammen meget fint, omend en kende prætentiøst, men store ord og armbevægelser skaber jo opmærksomhed. Men til trods for at de bryster sig af at være originale og nytænkende, så er der altså absolut intet nyt at komme efter. Problemet med at ville imitere 70’erne er, at det er noget, bands og musikere har gjort i snart 50 år. Ergo skal der virkeligt noget unikt i støbeskeen, hvis man skal have en kinamands chance for at skille sig bare lidt ud. Redwolves er så langt fra den målstreg, at det ikke kan måles, men trods det, beviser de dog stadig, at de er absolut kompetente musikere, og albummet lyder også særdeles autentisk. Hvis ikke jeg havde læst, at det var udkommet i 2019, ville jeg klart tro, at det var fra 70’erne – så hatten af for Jacob Bredahl!

Albummet starter med lidt af et brag i form af nummeret ”Plutocracy”, hvor vi får smidt guitarsoli i ansigtet, hvilket jo altid (i min bog) er en god ting! Faktisk er tempoet rimeligt højt, og de første fire numre er med til at tegne et billede af, at vi altså skal fremad i galop. Men desværre er det, som om galophesten falder død om på stedet, da sang nummer 5, ”The Pioneer”, starter. For nu er tempo og guitarlir komplet erstattet af blød, rundkredsjazz, der er så søvndyssende, at man har svært ved at forstå, at de har kunne holde sig vågne under indspilningen. Det bliver ikke meget bedre på det næste, og ni-minutter lange, nummer ”Voyagers”; et nummer der sagtens kunne skæres ned til 3 minutter. Dog vågner københavnerne op igen på de to sidste numre, men det er for sent. Den stemning og opstemthed, de havde opbygget er for længst væk, og illusionen er brast.

Men hvem er I!?

Guitarlir? Tjek!

Mudret 70’er lyd? Tjek!

Storslået manifest? Tjek!

Pondus? Nej!

Således kan man opsummere Future Becomes Past. Redwolves har ideerne og hjertet på det rette sted, men de mangler virkeligt noget drive. Og så mangler de noget, der gør, at man vælger at høre Redwolves i stedet for et af de tusindvis af andre bands, som de ønsker at lyde som. De mangler, med andre ord, identitet.

Tracklist

  1. Plutocracy
  2. Rigid Generation
  3. The Abyss
  4. Fenris
  5. The Pioneer
  6. Voyagers
  7. Farthest From Heaven
  8. Temple Of Dreams

Tilføj kommentar