Plack - Lost Cause

Lost Cause

Udkom

Type:Demo
Genre:Hardcore
Spilletid:17:18
Antal numre:4

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: 6/10 baseret på 1 stemme.

Fra den sønderjyske salamis hjemland kommer Plack der for undertegnede er et komplet ukendt fænomen (altså bandet, ikke det der stads på tænderne). De fire unge "knajte" spiller det man gerne generaliserer som Modern Metal, hvilket vil sige, bands ligesom Mnemic, Scamp eller Meshuggah.

Men udover disse vil jeg også mene at kunne høre en del Pantera på guitarsiden, især på titelsangen. Sangene er også passende pakket ind i en moderne produktion der ikke står tilbage for mange professionelle produktioner, man har især en rytmesektionen med en helvedes god bund, hvilket også kan høres. Af de mere negative ting er der vokalen der bliver en smule anstrengende og ensformig at lytte til efter et stykke tid. Desuden overdriver man en lille smule i nummeret "We Have Eternity To Know Your Flesh", med et riff henne mod slutningen der virker ret irriterende i denne længde.

Men ellers er det et solidt produkt hvad Plack her har smedet, så fans af førnævnte bør da klart tjekke "Lost Cause" ud.

Tilføj kommentar