Overoth - The Forgotten Tome

The Forgotten Tome

· Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Melodisk Death Metal
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Er der virkeligt andet irsk heavy metal end Thin Lizzy?

”Irsk death metal”, spurgte jeg mig selv, da chefredaktøren smed Overoth – The Forgotten Tome på mit virtuelle skrivebord, ”hvad pokker er nu det?”. Men efter at have stiftet bekendtskab med Overoth må man konkludere, at der tydeligvis er mere ved irsk metal end bare Thin Lizzy og Therapy?. Overoth udgav deres debutalbum, Kingdom of Shadows, helt tilbage i 2010, og først nu her, syv år senere, kommer opfølgeren. Hvad, de har lavet i al den tid, må guderne vide, men et godt gæt er, at de har arbejdet en del på deres håndværk, for det er tydeligvis et ganske talentfuldt band og et ret gennemarbejdet album, vi har med at gøre her.

Traditionel død – with a twist

The Forgotten Tome starter med en instrumental intro, ”Opus Obscura” – ikke videre original måske, men stik mod forventning lyder det mere, som om Epica har lavet endnu en opfølger til The Holographic Principle end starten på en death metal-skive. Det virker med andre ord, som om det er noget symfonisk metal, vi skal i gang med her – det er dog (heldigvis) ikke tilfældet, for The Forgotten Tome lyder for det meste som rimeligt traditionel død, dog med en tvist eller to. Selvom der hverken går helt melo eller progressive death i den, indeholder Tome en hel del elementer fra begge genrer, og der venter hele tiden en lille musikalsk overraskelse om hjørnet. Et godt eksempel på det er allerede andet nummer, ”Sigil of the Empty Throne”, som bl.a. slutter af med en smuk klaver-outro, der lyder som noget, Fear Factory kunne have fundet på.
 

Singlen ”The Keeper” er både tung og hurtig, med masser af både temposkift, lækre harmonier og overraskende breaks. Lidt lækker synth i baggrunden giver ekstra stemning. ”Leviathan Swallowed the Sun” starter med en messende kirkevokal, der går over i en slags medrivende irsk folkemusik, som mærkeligt nok næsten giver lytteren lyst til at trække i kampuniform og starte en strækmarch! ”Mar the Gates” har både et smukt melodisk riff og en fed ’groovy’ rundgang. På sidste nummer, ”Shadows in a Thousand Shapes of Black”, spiller Overoth på alle tangenter. Fuldt smadder, lidt pompøst kvindekor, hele to orkester-intermezzi og masser af tunge riffs. Bandet når langt på de syv minutter, sangen varer, og det hænger faktisk ganske godt sammen. En stærk afslutning. 

Pompøst, melodiøst og fængende

Det er hverken power eller symphonic metal, det her, men der er nu for det meste noget pompøst, melodiøst og fængende over sagerne, og det fungerer godt det meste af tiden. Man forventer hvert øjeblik, at Simone Simons fra førnævnte Epica bryder ind med en seriøs gang metaldivasopran, men det sker aldrig. ”Heldigvis”, vil mange sikkert sige, men det kunne nu ellers være spændende. Teksterne, der læner sig op ad traditionel 80’er-’sværd og sandaler’-heavy, understøtter også de pompøse elementer i musikken, så på den måde giver det jo mening, selvom det er lidt atypiske tekster for et death metal-band. Måske skulle man bare kalde det, Overoth laver, for heavy metal og droppe alle de bokse, vi har så travlt med at putte musik ned i.

The Forgotten Tome er alt i alt en ret god plade fra et dygtigt band, men der er dog et par problemer. Det er, som om de fleste riffs aldrig brænder helt igennem, og som om sangene derfor ikke får helt nok luft under vingerne. Der er simpelthen ikke nok stærke sange og for få passager, hvor man bare må overgive sig. Potentialet er der – specielt, hvis Overoth har modet til at folde eksperimenterne endnu mere ud. Der behøver bestemt ikke at gå syv år igen, før de udgiver deres næste album.

Tracklist

  1. Opus Obscura
  2. Sigil Of The Empty Throne
  3. Winter Of Iniquity
  4. The Keeper
  5. God Of Delusion
  6. The Forgotten Tome
  7. Leviathan Swallowed The Sun
  8. Mar The Gates
  9. Harbinger Of The End Times
  10. Shadows In A Thousand Shades Of Black