Nifelheim - Envoy Of Lucifer

Envoy Of Lucifer

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Black metal, Thrash metal
Spilletid:44:00
Antal numre:10

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Bandets sidste studieskive blev udgivet i 2000 og i mellemtiden er der sket en del med hensyn til mandskab. Man har ellers været flittig til at turnere men sådan en stor pause mellem pladerne er vel snart kun noget der forekommer hos Def Leppard eller Slayer. Man har da også pudset en del mere på sangmaterialet end normalt, hvilket sikkert også kan tilskrives at man har fået to medlemmer fra Necrophobic med i rækkerne. Deres indflydelse kan især høres på de noget mere filigrane guitarriffs, hvilket især giver sig til kende i sange som "Infernal Flame of Destruction" og "Gates of Damnation". Men helt væk er det gamle kaotiske udtryk ikke, sange som "Fuck Off" og "Storm of the Reaper" er klassisk Nifelheim som man kender det. Desværre er de mere rock og rullende elementer viget tilbage for mere rendyrkede firser Heavy Metal ting a'la meget tidlig Mercyful Fate, hvilket selvfølgelig ikke er ren skidt, men jeg savner de gode gamle Venom ting man havde over sig. Om det har været over syv års ventetid værd for "Envoy of Lucifer" er svært at sige, men man havde nok kunne forvente en smule mere de mange år taget i betragtning.