Projekt prog
Midrange består af tre unge knægte, der sammen spiller prog med stort P. Trioen har sagt nej tak til en sanger, og deres musikalske udskejelser er derfor 100 % instrumentale – modigt! Efter hårdt arbejde er de klar med deres debut-ep, Hollow Dimensions, som byder på fem mere eller mindre sammenhængende tracks. Lad os se på sagerne.
En historie uden fortæller
At gå den instrumentale vej, kræver selvsagt noget ekstra arbejde og kan gøre det svært at fastholde lytterens interesse. Det problem forsøger Midrange at løse vha. stramme riffs, finurlige licks, sprøde basgange og et solidt fundament af trommer. På de tre første numre lykkes missionen ganske godt, men til sidst går luften desværre af ballonen, og jeg savner noget spænding – noget, der for alvor overrasker!
Meget passende starter ep’en med ”Ignition”, og her dominerer de hårde riffs og de sjove guitareffekter. Halvvejs gennem nummeret tager en lækker basgang over, og tracket udvikler sig til et ret melodisk stykke prog. Selvom skæringen måske lige er et halvt minut for lang, fungerer den godt, og drengene får bevist, at de bestemt har håndværket i orden. Herefter følger ”Ascending”, der ikke er helt så fængende, men fortsætter med de stakåndede riffs og den gennemgående Karnivool-inspirerede stil. På ”Breach” blandes det tunge og det atmosfæriske på en vellykket måde, og tracket sidder fast i hukommelsen. Godt arbejde! Herfra går det dog desværre ned ad bakke for de tre knøse. Hverken ”Culmination” eller ”Extinction” formår at være særligt fængende, og efter min mening sætter de et halvkedeligt punktum for en ellers interessant ep.
Man kan spørge sig selv, om bandet ville stå stærkere med en sanger i front; på den ene side vil han/hun kunne fortælle den historie, jeg fornemmer, der gemmer sig bag sangtitlerne, men på den anden side tror jeg, at trioen kan vokse med opgaven og nå frem til noget spændende. Dette er første udspil, for fa’en!
Det kan til tider høres, at ep’en er selvproduceret – lidt knas hist og her – men de musikalske evner fejler intet. Især skinner guitarist Nicolai Vorsø igennem, og han får masser af plads til at lege og fylde. Resultatet er en fin debut-ep, og med mere erfaring kan Midrange blive rigtigt godt.