skribent søges
Metal Inquisitor - Panopticon

Panopticon

· Udkom

Type:Album
Genre:Heavy Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Født for sent

Du har sikkert oplevet at stå til en koncert ved siden af en garvet gubbe iført en slidt vest, der ser ud til at være syet sammen af lapper med alskens 70’er- og 80’er-giganter på. Og alt imens lugten af gammel cigaretrøg fra hans snavsede battlevest møder duften af skyllemiddel fra din nyvaskede Brave New World-trøje, rammes du af en åbenbaring: 80’erne er forbi. Du blev født for sent. Metal Inquisitor ligger et sted midt imellem dig og gubben; de er gamle nok til at være vokset op i guldalderen, men for unge til at have stået på scenen dengang. Det er de nu ligeglade med: disse tyskere er muligvis født 20 år for sent, men de lugter kraftedeme ikke af skyllemiddel af den grund.

Set i bakspejlet

Panopticon lyder som en battlevest fra begyndelsen af firserne. Patches med Iron Maiden og Dio pryder åbningsnummeret ”Free Fire Zone” ned til de duellerende guitarriffs og en fin imitation af Ronnie. Saxons logo dekorerer opfølgeren ”Change of Front” qua dennes denim- og læderattitude og endnu en dybtfølt vokalpræstation, som denne gang hædrer Biff. Bortset fra det indtager forsanger El Rojo fortrinsvist det samme leje som Manila Roads Mark Shelton, dog uden sidstnævntes nasale præg.

Hvis det ikke allerede var klart som krom, er Panopticon et ærligt og oprigtigt heavy metal-album, som fortrinsvis gør honnør for de nævnte legender. Gashåndtaget vrides konsekvent og ufortrødent, med det 7-minutter lange epos ”Re-Sworn to the Oath” som eneste undtagelse. Selv produktionen lugter af frisk læder og udstødningsrøg, med guitarer der lyder som guitarer, og trommer, der lyder hule frem for flade. Senere hen vender tyskerne sig rundt og lader No Life ’til Leather- og sågar Fear of Tomorrow-mærkerne på brystet komme til syne. ”Scent of Fear” og ”War of the Priests” bringer proto-thrash á tidlig Metallica inkl. Dave Mustaine-riffing ind i foretagendet med stor succes, førend den moderne Artillery-hyldest ”Discipline And Punish” lukker og slukker, knap 43 minutter efter skiven begyndte. Intet trækker i langdrag; der skal rockes, ikke pilles navle.

Selvom det er både dybfølt og ægte, er der enkelte forskelle mellem nutidens helte og fortidens legender. Ingen fingre kan sættes på El Rojos energi og udstråling, men han rammer ofte snert forbi tonerne, og vokalhookene lider under det. Metal Inquisitor har tyve år på bagen, og jeg synes, at de burde have poleret udtrykket på et tidspunkt undervejs. Ovenikøbet er sangskrivningen temmelig simpel, og der er ikke gjort meget ud af at skabe fængende hooks. Ikke desto mindre vækker hver sang glæde, og slutter før glæden ophører.

Fornem 80’er-hyldest

Er man på jagt efter noget nyt og spændende, kan man se bort fra Panopticon. Men giver man sig tid til at svælge i nostalgi, bør man gøre det i selskab med ligesindede, og få mennesker bærer deres battlevest med lige så stor selvfølgelighed som Metal Inquisitor. Ja, deres udtryk besidder et par skønhedsfejl, men autenticitet og entusiasme vejer tungere i min bog. Panopticon emmer af spilleglæde og kærlighed til starten af firserne, og man skal være arg modstander af heavy metal eller usædvanligt nedtrykt, hvis ikke sangene her får smilet frem.

Tracklist

  1. Free Fire Zone
  2. Change Of Front
  3. Beyond Nightmares
  4. Trial By Combat
  5. Shock Tactics
  6. Re-Sworn The Oath
  7. Scent Of Fear
  8. War Of The Priests
  9. Discipline And Punish

Tilføj kommentar