Martyr AD - On Earth As It Is In Hell

On Earth As It Is In Hell

/ Target Group · Udkom

Type:Album
Genrer:Metalcore, Hardcore
Spilletid:30:40
Antal numre:12

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Martyr AD? Hmm, navnet siger mig intet på trods af, at deres debut album blev udgivet på Ferret, som må siges at være blandt de labels der har udgivet mange af mine yndlingsudgivelser. Men her sidder jeg så med deres nye album, og det er godt nok et virvar af genrer, dog skal det understreges, at det er et kontrolleret virvar. Martyr AD har taget fat i nogle af de, for tiden, meget frembrusende genrer, idet de spiller en blanding af metalcore, hardcore og thrash. Man kunne nu godt tænke sig, at denne suppedas kunne komme til at lyde en del rodet og trættende, men det er faktisk ikke tilfældet her på "On Earth As It Is In Hell". Dette mix af genrer håndterer Martyr AD i fin stil og det bliver på intet tidspunkt kedeligt at lade denne herlighed spille rummet op. Der er alt fra langsomme, tunge passager til hurtig svenskerdød, men hele tiden med en brutal tone der slår fast, at det ikke er tøse-rock der er gang i her. Er man træt af den klassiske amerikanske metalcore genre, og trænger man til et frisk pust med en hårdtslående blanding af thrash, metalcore og hardcore, så er "On Earth As It Is In Hell" i hvert fald en skive der giver rig mulighed herfor.