Cybernetic bandet Malmonde, som bedst kan beskrives som en syntese mellem Samael og techno/electro bands som Nine Inch Nails og The Young Gods, har med deres nye skive formået at skabe en god gang gedigen døds-techno-metal. Især inspirationen fra Samael spores for vildt i de enkelte numre. Alligevel er der noget som gør at Malmonde ikke er en tro kopi. Det virker som om at den nerve og energi som fremtrylles i de enkelte numre, er på en eller anden måde med til at hæve den musikalske standard og dermed på sin vis med til at overrumple Samael. På den anden side så virker musikken utroligt statisk og monoton og noget som helt sikkert er med til at fælde Malmonde er vokalen. Med en gang growl og growl og growl så bliver de sangmæssige sekvenser sgu' lidt for innerverende i længden. Havde de derimod satset noget mere på den rene vokal og skruet lidt op for blusset, så den menige mand kunne skabe sig et lyttervenligt overblik, så tror jeg egentlig at Malmonde havde været ret så interessant. Havde de samtidigt arbejdet lidt mere med produktionen og dermed få gennemarbejdet en mere distinkt lyd gennem nogle mere opsigtsvækkende industrial keyboard/guitar passager, så havde Malmonde i undertegnedes øjne været suveræn.