Nyt er lig med godt

I det seneste årti har vi i Danmark set en tydelig tendens: Nyt er lig med godt. Dette kaldes også for primus optimus – vi griber simpelthen det første, vi ser på hylden. Men i de seneste par år er fokus gradvist skiftet mod genbrug og istandsættelse af ældre genstande, hvilket giver hjemmet et mere personligt præg. Heldigvis gælder dette skifte også musikken, selvom størstedelen af det, vi modtager på heavymetal.dk, følger det førstnævnte princip. Der findes dog stadig en række bands, som hylder den gamle metaltradition – lyden fra dengang, hvor metal virkelig var ”metal” – og som lydmæssigt trækker stærke tråde tilbage til 70'erne og 80'erne. Svenske Krilloan er et sådan band, og musikalsk placerer de sig tæt op ad Blind Guardian, Hammerfall og andre tysk-svenske sammensmeltninger af heavy metal og power metal. Kvintetten er fra den æra, hvor keyboards blev holdt uden for mixet, og dette er tydeligt på deres anden fuldlængdeudgivelse, Return of the Heralds, hvor vi som lytter bliver inviteret ind i det græske rige og dens mytologi. Er du historiker eller lærer, skal du nok kigge den anden vej, for jeg kan allerede nu godt afsløre, at der bliver taget nogle kreative friheder.

Uoriginal og oldschool

Som nævnt tidligere er Krilloan stærkt inspireret af bands som Blind Guardian og Hammerfall – og listen kunne fortsætte i det uendelige. Det er ganske vist temmelig uoriginalt, men man kan alligevel ikke lade være med at føle en vis nostalgi, når man hører metal fra dengang, hvor keyboards kun hørte hjemme i skolens musiklokale eller hos ens bedstemor. Der er fuld fart på, og pladens højdepunkt, "Kings of the Iron Hill", emmer af både Iron Maiden-inspirerede riffs og Hammerfall-lignende vokal, hvilket gør det til en kraftfuld hyldest til 80’ernes metalglade publikum. Et andet nummer, "The Kingkiller's Tale", bærer en slående lighed med Blind Guardians "Lord of the Rings" og føles som en ægte hyldest til de tyske metalpionerer. Selvom der er meget godt at hente – som solidt guitarspil og varieret vokalarbejde – kan man nok godt regne ud, at det hele føles både set før og gjort bedre. Hvis jeg skulle sammenligne Krilloan med de store navne inden for genren, ville de blegne, og endnu værre, de ville glide ubemærket ind i power-metal-mængden. De mangler simpelthen den unikke gnist, der for alvor kunne få dem til at skille sig ud.

Selvom forsanger Alex Vantrue generelt gør det godt, går det galt på "We Burn", hvor han kaster sig ud i en falset, der ikke klæder hverken ham eller bandet. Fællessangen på "Avenging Son" er heller ikke noget at skrive hjem om, men heldigvis gør instrumenterne deres arbejde. Steve Brockmann og Klas Holmgren leverer flere imponerende soloer, og er du en af dem, som kommer i stødet over soloer og riffs, er der helt sikkert gode momenter på udgivelsen. Da Return of the Heralds udkom, lyttede jeg også til debutalbummet Emperor Rising, og de to udgivelser minder utroligt meget om hinanden. Så hvis du elsker den ene, vil du sandsynligvis også kunne lide den anden – ellers er du hermed advaret.

Et solidt omend uoriginalt fundament

Krilloan leverer en omgang oldschool power/heavy metal, der, selvom den er uoriginal, formår at fungere uden dog at imponere synderligt. Hvis du er til fart, hårdtslående riffs og en vokal, der bevæger sig lidt i øst og vest – og du gerne vil høre noget, der føles velkendt – så er Krilloan bestemt et solidt valg. Men for dem af os, der søger bare en smule fornyelse og originalitet, mangler svenskerne stadig at vise, hvorfor netop deres album er værd at købe. Udover en god dosis græsk fantasy i forskellige afskygninger, er det svært at finde en unik grund til at vælge dem fremfor andre. Bandet scorer 5 kranier denne gang og får et held og lykke med på vejen.