De brasilianske veteraner i Korzus har aldrig rigtig fået deres helt store gennembrud, men med deres nyeste skive "Legion" kan det være lige om hjørnet.

Veteranerne er på banen igen

Korzus er et af Brasiliens allerførste thrash-bands. De blev dannet i Sao Paulo i 1983, og har sidan da skiftet en masse ud i lineuppet. Med denne nye skive, Legion, er de oppe på seks full-length udgivelser, men har også udgivet livealbums, en compilation og en EP. Deres helt store gennembrud har dog ladet vente på sig i mange år. Skal det mon lykkes for dem denne gang?

Er sjette gang, lykkens gang?

I Brasilien er markedet for heavy metal kæmpestort. Desværre er det dog primært udenlandske bands, der gør det bedst i sambalandet, og når det omvendt drejer sig om brasilianske bands, der prøver at bryde igennem uden for Brasiliens grænser, så går det desværre, med få undtagelser, knap så godt. 
Når snakken falder på brasiliansk heavy, tænker langt de fleste på Sepultura - ikke så underligt da de en overgang var en af landets førende eksportvarer. Men der findes også bands som Sarcófago, Angra og Korzus, som har været med i gamet i en del år efterhånden. Og netop sidstnævnte er et af de bands, der i over 30 år har forsøgt at bryde igennem på den store scene.

Lykkes det så denne gang? Tja, det mest nærliggende svar ville være, at hvis det ikke lykkes nu med Legion, så lykkes det sgu nok aldrig. Denne plade er nemlig så dejlig potent og velskrevet, at den fortjener en masse opmærksomhed. 
Hvis man forestiller sig en heftig thrash-cocktail bestående af 70% Slayer og 30% Sepultura toppet med rigtig fornuftige hooks, blændende musikalitet, fede riffs og en tightness af en anden verden, så har man Legion. 
Der er god variation pladen igennem, og det er tydeligt, at det også er super dygtige musikere, vi har med at gøre. Eneste lille minus skulle lige være forsanger Marcello Pompeus lidt anstrengte og ikke særlig rene vokal, men det er småting og skal ikke trække ned i den samlede bedømmelse.
Titelnummeret samt “Six Seconds” og “Apparatus Belli” er muligvis de fedeste skæringer pladen kan byde på, men det er ærligt talt svært at udpege de allerbedste øjeblikke, da hele skiven holder et forrygende niveau fra start til slut. Dejligt at høre, for forgængeren Discipline of Hate var en lidt intetsigende omgang, der hurtigt blev kedelig, og bar præg af at de for en hver pris skulle lyde ligesom Slayer. Derimod formår Korzus på Legion, at finde deres egne ben at stå på, og det er der kommet noget rigtig positivt ud af.

Rigtig pænt uden at være prangende

Korzus opfinder ikke ligefrem den dybe thrash-tallerken, men de er pissedygtige og ved præcis hvordan man skruer et fedt album sammen. Hvis man er til thrash med fede riffs og grooves, der buldrer derudaf for fuld smadder - men samtidig holder et højt og detaljerigt musikalsk niveau - så giv Korzus et lyt eller to. Især hvis man er fan af god gammeldaws thrash, er her en masse at komme efter.
Karaktermæssigt lander vi på 7 skulls, men de er store og meget meget onde!

Bleeding Pride - ikke pladens fedeste, men der må gerne headbanges alligevel!