Den progressive trio fra Texas er nu ude med deres elvte studiealbum. Her er igen tale om den fængende, swingende hardrock King's X er kendte for. "Ogre Tones" hænger som album utrolig godt sammen fra start til slut, og der hersker ikke et sekund tvivl om, at de tre musikere mestrer både deres instrumenter og deres samspil. Dermed absolut ikke sagt, at albummet på nogen måde er monotont; foruden de mere traditionelle og typiske numre finder man især "Honesty", der udelukkende består af Ty Tabors sang akkompagneret af en akustisk guitar samt den temmelig mystiske, men stadig utrolig fængende "Bebop", der skiller sig ud som særligt bemærkelsesværdige. Selvom der her ikke er tale om noget epokegørende mesterværk, opfatter jeg "Ogre Tones" som et behageligt og usædvanligt velspillet album, der først og fremmest domineres af musikernes spilleglæde. Måske er netop den intensitet, og det at det er svært at plukke en enkelt af albummets skæringer ud af sammenhængen uden at spolere en del af glæden ved den, den primære grund til, at King's X aldrig har fået den anerkendelse, de i mine øjne fortjener.