Kampvogn - Den Store Krig

Den Store Krig

Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Blackened Death Metal
Antal numre:9

Officiel vurdering: 8/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kunsten at servere en klassisk ret i en dyb tallerken

”Så klassisk som flæskesteg og brun sovs”. Det var det skudsmål, som en anmelderkollega sidste år gav kombinationen black metal og første verdenskrig. Som ærkejyde ville det være helligbrøde af mig at påstå, at der er noget galt med flæskesteg og brun sovs per se. Men det er immervæk svært at lave en premium-udgave af, hvilket netop er analogiens pointe. Nu spiller Kampvogn fra Aarhus ganske vist ikke black metal, men udfordringen består: Hvad er det, vi skal have serveret på bandets debutplade, Den Store Krig, som vi ikke har fået utallige gange før?

Velkendt, velsmurt og vellydende

Svaret er ganske enkelt: Ikke noget som helst. Den Store Krig er små 28 minutters tilbedelse af Bolt Thrower, Asphyx og 1914, iblandet noget klassisk svensk melo- og motorsavsdød, så lige på dén front (no pun intended) er der altså ikke så frygteligt meget nyt under solen. Til gengæld må man bare sige, at det rent faktisk er lykkedes Kampvogn at lave en premium-udgave, hvor hovedingredienserne er store armbevægelser, smittende energi og knusende riffs i hobetal. Det er endvidere befriende at støde på et værk, hvor kompositionerne er skåret helt ind til benet. Alt for tit druknes metaludgivelser, der beskæftiger sig med verdenskrigene, i samples, interludes, folk-ballader og andre ligegyldige intermezzoer, der skal bidrage til stemningen, men som oftest bare virker distraherende. Kampvogn gør brug af ét sådant virkemiddel, nemlig den hårrejsende intro, ”Vidnesbyrd”, men derefter er det bare ren feltdolk til ansigt i 26 minutter. Fornøjelse.

Jeg kunne dog godt have Kampvogn mistænkt for en manøvre, der hyppigt ses på debuter, nemlig at læsse alt det tungeste skyts forrest. Straks efter ”Vidnesbyrd” stiller kvartetten sig op på gaspedalen på ”Med Naal og Traad”, der i virkeligheden er arbejdstegningen for hele albummet: klassisk, knusende mid-paced dødsmetal. På de efterfølgende numre forfines grundopskriften med mere groove og et par veltimede breakdowns, og et minut inde i ”Knust Under Larvefødder” er jeg nødt til at begynde at overveje, om min helbredsforsikring dækker ødelagte nakkeskiver. Hvis riffene lyder bekendt, er det, fordi bombardementet ledes an af Svend Karlsson (BAEST) på guitaren, og det er altså en mand, der kan sit kram. Det samme kan siges om Nick Olesen bag mikrofonen, der på albummets højdepunkt, den mastodontiske ”Sidste Mand Ved Verdun”, lyder som en preussisk befalingsmand, der har pådraget sig en gedigen halsbetændelse samt en gang rablende PTSD nede i skyttegraven. Hvis dén gurglende, maniske dødsrallen alene er frembragt af Olesens eget stemmebånd uden vokaleffekter eller andre snydekoder, må jeg lette på min pickelhaube.  

Hvis der skal findes huller i Kampvognens panser, så virker det, som om den løber lidt tør for benzin – ideer – på den sidste halvdel af pladsen, hvor doom-eksperimenterne ”Kadaverkompost” og ”Kaiserschlact” ikke er nogen synderlig mindeværdig afskedssalut. Derudover er min eneste anke mod Den Store Krig, at det i længden bliver en lille smule for pænt, i mangel af bedre udtryk. Det virker jo grotesk at sige om en plade, der udmærker sig med numre som ”Knust Under Larvefødder” og ”Gennemboret af Bajonetter”, men det ville have klædt pladen med et nummer eller to, hvor de polerede riffs kunne få en pause til fordel for all out-brutalitet. Hvis man er i tvivl om, hvad jeg mener, kan jeg anbefale at give Skinless’ Trample the Weak, Hurdle the Dead et lyt. Men alt taget i betragtning befinder vi os i afdelingen for personlige præferencer og petitesser. På bundlinjen står stadig tilbage, at Kampvogn med Den Store Krig har skabt et gennemarbejdet og infektiøst stykke dødsmetal, der på forunderligvis får en til at føle sig i live, samtidig med at man græmmes over al den meningsløse død og ødelæggelse. Og kan man så egentlig bede om meget mere?

Stik, stik, stik!

Jeg burde give Den Store Krig seks kranier for den eklatante mangel på tematisk nyhedsværdi. Jeg burde give det syv kranier for at være en smule for repetitivt, poleret og formularbundet. Men ach, mein lieber Gott, Kampvogns debutplade får otte kranier, og alle dens uperfektheder til trods kunne den meget vel ende med at figurere på min årlige topliste over danske udgivelser. Hvorfor? Fordi jeg åbenbart er en simpel mand, der velvilligt kaster mig i grams til ethvert dødsmetalband, der sætter flueben i tre bokse: Er det veludført? Tjek. Rejser hårene sig i nakken? Tjek. Giver det mig lyst til at pløkke bajere, kaste mig hovedkulds ind i pitten og ofre et par ribben i processen? Tjek!

Tracklist

  1. Vidnesbyrd
  2. Med Naal og Traad
  3. Knust Under Larvefødder
  4. Gennemboret af Bajonetter
  5. Vaadt Pus
  6. Sidste Mand ved Verdun
  7. Sennepsgas
  8. Kadaverkompost
  9. Kaiserschlacht

Kommentarer (1)

Henning Bamseål og Stefan Muddersang

Kampvogn vs. Kampfar

Vi er to bøsser fra Horsens der er vilde med heavy. Henning kan bedst lide Kampvogn og jeg kan bedst lide Kampfar. Vi spiller selv i et band der hedder Kampsved.

Tilføj kommentar