Kaamos er igen et af de bands der følger i den nye bølge af svenske Death Metal bands der tyer til den gamle Stokholm død. Uoriginalt som det må være kan det dog have sine lyse sider som f.eks. Bloodbath. Deres niveau kommer Kaamos dog ikke nogen steder nær men deres ubekymrede og fremad tæskende stil har dog sin charme, især hvis man har hang til den brutale ende af svenskerdøden. Lydmæssigt er man endda så nostalgisk at man har adopteret en slags hybrid mellem Sunlight lyden og Svanö’s Hellspawn studie, dog er ingen af i disse steder frekventeret men derimod det sydsvenske Berno studie. Ærgerligt er derimod sanger Chris Piss' stemme der er noget nær det menneskelige modstykke til en sovepille, manden bræger løs i den samme tone og har større chancer for at fange en elg i brunst end fans med hans brøl. "Lucifer Rising" er en skive der ikke pisker den vildeste stemning op, men som sagt heller ikke ren materiale spild.