Grå black metal belønner den tålmodige lytter.

Gris (det franske ord for farven grå) er et fransk-canadisk black metal-band, der blev dannet i 2004 under navnet Niflheim, men skiftede navn til Gris i 2006. Bandet består af to multiinstrumentalister, som på denne, deres anden full-length, i dén grad formår at fremvise deres store talenter.

Man må sige, at Gris har fundet sin egen niche inden for black metal. Det nærmeste man kan komme det, er at kalde det orkestreret og atmosfærisk black metal, men vi er uden tvivl ude i noget ganske unikt, der skal høres og opleves, for interessant må man så sandelig sige det er. På À l'Âme Enflammée, l'Äme Constellée... veksles der mellem meget lange kompositioner og små interludes, og det er et af den slags værker, der skal nydes i ét stræk gennem et par gode hovedtelefoner. Umiddelbart er musikken rigtig svær at gå til, og tilgængeligheden meget begrænset. Men giv det noget tid, og der venter en stor belønning forude. Jeg har tidligere her på siden anmeldt black metal-bandet Stilla, hvor jeg blandt andet var inde på, at musikken var som at forsvinde ind et dystert men smukt og dragende mareridt. Det samme er tilfældet med Gris. Det skal simpelthen opleves!

Med sine 81 minutter er albummet temmelig langt. Faktisk havde det ikke gjort spor, hvis det havde været kortet ned med et kvarters tid, for selvom det er smukt og dragende, så er 81 minutter en slat for meget. Men alt i alt et rigtig interessant værk, der rykker lidt i grænserne for hvad black metal også kan være.