Tysk metalcorekomet cementerer sin plads på scenen
Det berlinske trekløver Future Palace er tilbage med deres fjerde album, Resurgence, hvor den musikalske evolution siden første album i 2020 har fremtvunget mere vildskab i stedet for, som så mange andre bands, at bevæge sig over i mere mainstream baner. Debuten mindede mest af alt om et Paramore-coverband med tråde til poppet rock og Maria Lessings meget Hayley Williams-lignende vokal. Efterfølgeren til debuten, Run, tog fat i de første breakdowns – men først på det tredje udspil, Distortion, blev lytteren eksponeret for tunge guitarer, growls og fede breakdowns – som er meget lig den formel, der nu er blevet yderligere forfinet på Resurgence.
Future Palace er umiskendeligt en del af ‘The New Wave of German Metalcore’, hvor tyske bands har formået at udvikle sig fra Rammstein-esque industrial metal til at levere metalcore fra øverste hylde. Future Palace mænger sig med bands som Electric Callboy, Any Given Day, Annisokay og Venues i denne moderne soniske udvikling. Future Palace trækker med sit nyeste udspil en klar inspiration fra Spiritbox og serverer en potent blanding af hårdtslående metalcore, tunge elektroniske elementer og fængende, poppede melodier.
Tekstuniverset, som mest af alt er forfattet af Lessing selv, dykker som tidligere dybt ned i de helt mørke afkroge af det menneskelige sind og bearbejder personlige og svære emner som depression, indre konflikter og toksiske forhold. Selvom trioen spiller uden bassist – hvilket klares via backtrack, når de står på scenen – fejler den musikalske tyngde absolut ingenting på dette udspil, hvor den tunge 7-strengede guitarlyd er den mest fremtrædende.
En fængende magtdemonstration i balance og produktion
Dette album præsenterer en topmoderne og velproduceret udgave af metalcore, hvor bandet balancerer mellem det velkendte og det eksperimenterende. Gennemgående leverer Future Palace en massiv, ren produktion, som i høj grad defineres af den dynamiske og alsidige kvindelige forsanger Maria Lessing. Hun skifter ubesværet og lynhurtigt mellem det helt rene, følelsesladede udtryk og intense, bidske screams. Mange af numrene følger en klassisk og yderst effektiv formel med et roligt, opbyggende vers, der eksploderer i et gigantisk, ørehængende omkvæd og kulminerer i tunge, aggressive breakdowns. Selvom denne opskrift genbruges flere steder, holdes lytteren fanget, fordi bandet konstant justerer på intensiteten og atmosfæren – lige fra direkte og tunge angreb til mere dystre og emotionelle passager.
Det, der for alvor løfter albummet og giver det kant, er den gennemførte integration af elektroniske og symfoniske elementer. Særligt numre som "Supernova" skiller sig ud med tunge, Prodigy-agtige elektroniske introer og massive synths, der skaber en fed synergi med de hårde guitarriffs. Bandet flirter desuden med det symfoniske og filmiske uden at overskygge den tunge rockinstrumentering, hvilket giver sangene et storslået præg.
Mod slutningen udfordres albummets hårdtslående nerve en smule af mere mainstreamprægede elementer. Hvor visse passager kammer over i et drømmende og ufarligt lydbillede, fungerer numre som popballaden “Tidal Waves” dog som et glimrende bevis på bandets bredde, da den for alvor sætter den smukke vokal i centrum. Modvægten findes i albummets absolutte højdepunkter som “Thorns” og “Nightfall”, der modigt leger med alt fra stille klaverintroer til de mest bidske og kompromisløse breakdowns. Samlet set er der tale om en yderst vellykket og energisk udgivelse, hvor de fængende omkvæd og den tårnhøje energi utvivlsomt vil gøre sig fremragende i en livesammenhæng.
Næsten klar til metalcores superliga
Med dette fjerde udspil leverer Future Palace deres mest raffinerede og modne album til dato. Den røde tråd fra det populære Distortion-album er tydelig, men alt er her løftet til et højere niveau. Bandets rejse fra den spæde poprockstart til denne topprofessionaliserede og benhårde metalcoremaskine er gennemført. Selvom albummet visse steder holder sig lidt for stramt til genrens velkendte opskrift, og enkelte numre mister den ellers så vellykkede aggressive kant, så opvejes det fuldstændig af den massive produktion, de fængende omkvæd og Maria Lessings fabelagtige vokale spændvidde. Det her er moderne, tilgængelig og ekstremt velproduceret metalcore, som uden tvivl vil blive modtaget med åbne arme af både gamle og nye fans. Tyskerne opfinder måske ikke den dybe tallerken, men de serverer indholdet med en så overbevisende energi og teknisk snilde, at man ikke kan andet end at lade sig rive med. Future Palace er uden tvivl begyndt at kravle pladser op i superligaen for moderne europæisk metalcore.