Det meste musik skal også lige fordøjes

Tænker man over det, så er der noget utroligt voldsomt over, hvordan vi mennesker fordøjer føde. Først knuser vi føden til ukendelighed med tænderne, derefter nedbrydes føden yderligere i vores interne syrebad, som reelt set er kraftigt nok til at ætse stål. Og til sidst suger kroppen stort set alt næring ud fra den nu flydende føde, inden kroppen udskiller de sidste ubrugelige rester. Hvis nævnte føde var menneskekød, så rammer vi direkte ned i, hvordan danske Digestor kunne have fundet både deres eget navn og navnet på deres debut demo Vile Deeds of Cannibalism.

Der er intet i vejen med en god hakkebøf af menneske

Med fordøjelsessystemet og kannibalisme som pejlemærker, så er det meget logisk, at Digestor har kastet sig ud goregrinden og den brutale dødsmetals makabre univers — bandet vælger dog selv at kalde deres musik for slaughtergrind.

At sammenligne Digestor med et slagteri er bestemt heller ikke helt forkert. Produktionen er helt klassisk kold goregrindet klinkerum med stålmøblement. Det er super lo-fi, men at trække et gedigent brutalt dødsmetal riff ned i en sådan produktion gør, at groovet på “Troglodyte” bliver en smuk og blodig symfoni af bensavs-guitar og kødøkse-trommer. Samtidig så er der noget utroligt lækkert over “Heinous Mutilation” og “Jackhammer Dentistry”, som i bedste kaotiske gore-stil fyrer godt op for rytmeblenderen, mens der føres en utrolig liberal linje omkring brugen af pinch harmonics. Det er i virkeligheden meget simple virkemidler, som Digestor gør brug af, men når man er klar over, hvad der på et helt basalt niveau virker for genrerne, som man kombinerer, så er der bestemt ingen grund til at Frankensteine derudaf med de helt dyre udskæringer. I Digestors tilfælde betyder det så også, at selvom niveauet er solidt, så mangler der lige en anelse krydderi. Dog betyder det ikke, at bandet, rent genremæssigt, går med skyklapper. “Devouring the Rotten” er et glimrende punk-thrashet grind-virvar, der lyder som en modbydelig udgave af Caustic Wound nådesløst trukket igennem kødhakkeren. Det er en fed afstikker, som stadig bliver holdt inden for demoens rammer.

Et sted, hvor Digestor dog godt kunne udvide rammerne en anelse, er ved produktionen. Selvom det er en fed skramlet lo-fi produktion, så er den så bundløs, at en dom for blufærdighedskrænkelse er lige på trapperne. Dobbelt-stortrommen på “Jackhammer Dentistry” lyder som to stykker vådt pap klasket sammen bag en branddør, og bassen kigger misundeligt mod Norge i halvfemserne. Derudover så jeg gerne, at Digestor, og dansk goregrind generelt, skævede knap så meget til Undergang og kloakdøden, men da goregrind herhjemme er meget smalt og skal støtte sig op ad noget, så er kloakdød nok det bedste bud. Det er i hvert fald bedre end endnu et Carcass-kopiband.

Kniven skal slibes lidt inden næste partering

Nok er Vile Deeds of Cannibalism en rå og beskidt omgang med mindre strejf af bund, end danskvand har strejf af citron, men Digestors opmærksomhed omkring lighederne mellem brutal død og goregrind er bestemt interessant. Genrernes fælles forkærlighed for groove, samt opmærksomheden omkring hvordan brutale døds-riffs spiller glimrende sammen med goregrindens kaotiske opkast, er noget Digestor gør utrolig godt.