David Valdes - Paradise Lost

Paradise Lost

· Udkom

Type:Album
Genre:Rock
Spilletid:29:07
Antal numre:6

Officiel vurdering: 5/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Postbudene nede i Spanien arbejder pænt langsomt eller hva'? – for ifølge det udprintede cover, kan denne "udgivelse" dateres tilbage til 2002. Nu er det ikke lige til at spå om hvor fejlen skal placeres, for den medfølgende biografi er skrevet på det mest ubehjælpsomme engelske jeg til dato har set. Det er faktisk rigtigt morsomt at prøve at tyde det skrevne.

Nå, men Davis Valdes er en håbefuld spansk guitarist som på "Paradise Lost" serverer seks intrumentale skæringer, hvilket er lidt fedtet når nu coveret praler med elleve titler (!?). Ja, forvirringen bliver hurtig total, men til gengæld kan jeg konstatere, at Valdes mestre den seksstrengede udi Malmsteen inspireret lir – dog naturligvis uden at nå op på svenskerens ekvilibristiske niveau. Der er derfor masser af talent at spore, og faktisk også en del gode melodilinier. Opskriften er dog lidt tyndslidt, men hvis det skulle lykkedes Valdes at få stablet et rigtigt band sammen, er jeg sikker på at det kan blive spændene. Det skal nemlig siges, at meget af musikken herpå er skabt med hjælp fra en computer, men produktionen er nu blevet rimelig god og organisk alligevel. Jeg håber han formår at videreudvikle sin stil, da det ville være synd hvis hans talent skulle gå (paradis) tabt, derfor glæder jeg mig allerede til næste udgivelse – og ikke mindst til at læse biografi og cover.

Tilføj kommentar