Dark Sarah - The Golden Moth

The Golden Moth

· Udkom

Type:Album
Genre:Symfonisk metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 4/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Mørke Sarah på nye eventyr

Dette er mit første møde med finske Dark Sarah på trods af, at det er bandets tredje album siden 2015. Der har været tale om en trilogi, der samlet fortæller historien den unge Sarah og hendes mørkere halvdel - Dark Sarah, og en rejse gennem forskellige verdener. Alle albums er crowdfundede. Det er som sagt mit første møde med bandet, og det første, jeg tænkte, da nummeret Trespasser starter efter en meget symfonisk intro, var, at det lyder meget henad Nightfall eller endda Evanescence. En flot kvindelig vokal fra Heidi Parviainen sætter retningen for The Golden Moth. Hun kvidrer derud af og suppleres af en mandelig sanger, nemlig JP Leppäluoto, som følgelig har et mere maskulint udtryk. Musikken er nærmest mere symfonisk og filmisk end noget, der minder om heavy. Der findes guitar/trommer og metal elementer på skiven, men for mig drukner de fuldstændigt i alt det andet …

Flot, storslået og hamrende kedeligt

Man kan tydeligt høre, at der ligger et stort arbejde bag Dark Sarah. De symfoniske ting er storslåede og skaber et atmosfærisk udtryk af eventyr, og de meget doserede metalliske indslag kommer aldrig til at virke forstyrrende, fordi de er så pæne og ikke aggressive. Det lyder indimellem som musik fra en Tim Burton film,  og i nummeret ”I once had wings” lykkes det dem i den grad at holde min opmærksomhed fanget, for det nummer er rigtigt fedt.  Men helt generelt finder jeg materialet på skiven her umådeligt pænt, pussenusset og ærlig talt gabende kedeligt. Det ene nummer efter det andet glider ned lidt ligesom en candyfloss. Du har det i munden, og det forsvinder uden, at du gør en indsats og efterlader en klistret fornemmelse.

Når enden er god er alting godt

Jeg kan sagtens høre, hvad det er, Dark Sarah vil med deres musik. De vil skabe billeder, og det lykkes i nogle tilfælde også ganske udmærket på The Golden Moth, specielt på den sidste del af skiven, hvor fortællingen kulminerer. Men helt generelt så er det en skive, der aldrig får mig op at ringe for alvor. Den bliver sådan noget baggrundsmusik, lidt ligesom når jeg hører musik på P4. Når pladen er slut, kniber det for mig at kunne genkalde noget som helst ud over nogle få brudstykker hist og her. Et album der ganske sikkert er interessant, hvis man er fan af stilen, men for mig er det for uvedkommende og pænt.

 

Tracklist

  1. Desert Rose
  2. Trespasser
  3. Wheel
  4. My Beautiful Enemy
  5. I Once Had Wings
  6. Pirates
  7. Sky Sailing
  8. Wish
  9. The Gods Speak
  10. Promise
  11. Golden Moth
  12. The Gate Of Time