Corpus Mortale - With Lewd Demeanor

With Lewd Demeanor

/ Superion · Udkom

Type:Album
Genrer:Death metal, Death metal
Spilletid:38:11
Antal numre:11

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Kan i huske det gamle ungdomsprogram hvor man kunne skrive ind og brokke sig over en butik eller arbejdsplads, og de så sendte et band ud i en lastbil for derefter at blæse synderen til med massiv dødsmetal. Selv samme band udgiver nu deres første album, så nu kan man selv straffe bedstemor hvis hun ikke rykker ud med lommepengene. Stilen som Corpus Motale mest læner sig opad er den amerikanske old school død, der som bekendt er brutal og uden alt for meget melodisk tingeltangel. Dog vil jeg mene at bandet også er gode venner med de polske træsko death thrashere Vader, som uden tvivl også hører til blandt eliten. Numrene byder på en dejlig masse afveksling, deriblandt to små søde instrumentalstykker, som minder mig om gode gamle "Blessed Are The Sick" (Morbid Angel, -red). Lyden er fuldstændig som et dødsmetal album skal være; ikke for pæn men heller ikke for rodet, som bandet kan takke Konkhra mastermind Anders Lundemark for. En ting der dog holder mig fra at give en større karakter er at nogle af numrene har med med at trække lidt for langt ud, i stedet for at komme til sagen. Så kan du bare ikke få nok at smadrende old school død, eller får tårer i øjnene hver gang du tænker på DR’s børne og ungdoms afdeling, så kan du roligt bede din lokale pusher om at skaffe dig det døde korpus hjem.