Døden fra dybet
Der er noget ved København. Farverige Nyhavn, dyre lejligheder og folk, der drikker naturvin, som var det en menneskeret. Men under overfladen gemmer der sig en kulsort sump. Herfra kravler dødsmetalbandet Carbon Tomb op som et levende mosefund og varsler både håb og undergang. Fra dybet kommer bandet Carbon Tomb. Sidst man musikalsk kunne stifte bekendtskab med trioen, var på deres lovende debut-EP, Carbon Tomb, fra 2023. Men nu efter tre år med tørvedannelse og kulstoflagring er der frigivet død i form af Passage to a Neutron Star.
Protosyntese
Albummet åbner med ”Chanting Spells I”. En kort intro med dissonante toner, der hænger truende i luften, før gruppen uden varsel gør alvor af truslerne. Bam! Blastbeats. Et larmende gyngende riff. Nummeret er bare første bid af den store tørvekage, som virker lovende for alle dem, der har hang til smadder.
Det bliver hurtigt tydeligt, at bandet, trods det faktum at udgivelsen er en debut, består af kyndige musikere. I en genre som dødsmetal er det vigtigt at spille tight – og dét gør de. Timingen rammer, både hvad angår slag, toner og budskab. Derved får man en klar fornemmelse af hvert instrument, og det, der kunne være endt som en mudret omgang, fremstår både skarpt og levende. Trods den tekniske præcision bliver musikken aldrig steril. Carbon Tomb lyder som et band af kød og blod, og resultatet er svært ikke at reagere fysisk på.
Som på "Of God's Neglect" hvor nummeret rammer med en gennemslagskraft, der kan mærkes. De tunge riffs vælter frem, trommerne hamrer bastant, og oven over det hele kommer en lys sælsom vokal svævende. Som et genfærd hænger den over kaosset og understreger den dystre og fremmedartede stemning, trioen er så dygtig til at skabe. Samtidig anes der strejf af black i udtrykket. Nummeret står som et af albummets højdepunkter.
Efterfølgende kommer frontalangrebet "Gogoffmagog". Nummeret smadrer sig vej frem uden at se sig tilbage og demonstrerer samtidig en af albummets største styrker: variationen. Bandet formår at holde materialet levende gennem hele spilletiden uden at miste fokus eller identitet. Vi behøver ingen kulstofdatering for at fastslå, at dette er et moderne dødsmetalalbum, der både respekterer genrens traditioner og tør bevæge sig uden for dem.
Passage to a Neutron Star mangler dog lige lidt for at løfte sig fra et stærkt debutalbum til noget helt specielt. Produktionen er skarp og veldefineret, men der mangler en smule mere pondus i den lave ende: det ’umf’, der får musikken til at sætte sig i sjælen og i rygsøjlen. På albummets 34 minutter kommer trioen imponerende vidt omkring, men helheden mangler lige det sidste produktionsmæssigt og kompositorisk for at samle de mange stærke elementer til noget enestående.
Fra sump til stjernestøv
Carbon Tomb leverer et overbevisende debutalbum, der bygger videre på løfterne fra 2023. Trioen demonstrerer både teknisk overskud, sans for stemning og en imponerende evne til at skrive dødsmetal, der er tung uden at blive ensformig. Ironisk nok mangler Passage to a Neutron Star den tyngde, som kunne have løftet albummet fra stærk debut til noget helt særligt. Men som første fuldlængdeudgivelse er det et imponerende værk fra et band, der virker langtfra færdigt med at grave dybere.