Uventet udspil
Helt uventet smed de californiske hard rock-drenge singlen “The Stage” ud på gaden, og sidenhen albummet The Stage. Avenged Sevenfold, der mistede trommeslageren The Rev tilbage i 2009, har sidenhen holdt svingdørene åbne bag trommerne. Først med Mike Portnoy (eks-Dream Theater og en masse andet progressiv metal) og sidenhen Arin Ilejay. Alle gode gange tre, sørme om der ikke er en ny trommeslager at finde på The Stage-albummet. Dette er ingen ringere end Brooks Wackerman, nu eks-Bad Religion-trommeslager, og sikke en forfriskende og god nyhed for bandet. Mere om dette senere.
Når Avenged Sevenfold nævnes, er én ting sikker: De kan lide at eksperimentere, og ikke to af deres albums lyder ens. Det samme er tilfældet med The Stage, der, udover at være hard rock, har leget med de mere progressive elementer.
Lyspunktet Brooks
Første udspil på albummet The Stage er sjovt nok nummeret af samme navn. Her har vi at gøre med næsten 9 minutter i selskab med guitarist Synyster Gates, der smider den ene fede guitarsolo af sted efter den anden, og det er ganske cool. Problemet er bare, at M. Shadows’ melodi og sang ikke helt har samme kvalitet, og dermed bliver nummeret desværre middelmådigt. Se derimod musikvideoen, der er langt federe end selve sangen, desværre. Sådan er der flere numre, der fremstår på The Stage-albummet, og skal jeg være helt ærlig, så tror jeg, meget af Avenged Sevenfolds kreativitet døde sammen med The Rev. Problemet er også, at The Stage ikke helt indeholder de gode melodier, hvilket Avenged Sevenfold ellers formår til ug, med eller uden The Rev. Dette er helt sikkert et bevidst valg fra deres side, hvor der er langt større fokus på de progressive elementer, hvilket især høres i nummeret “Exist”, der er et af albummets bedste numre. I bedste progressive stil er albummet også et konceptalbum, der omhandler kunstig intelligens, og det kan man jo synes om, hvad man vil.
The Stage har da også sine lyspunkter, og det største er Brooks Wackerman; hans spillestil passer perfekt ind i bandet. Brooks smider nogle vilde aggressive rytmer af sted, der er yderst forfriskende og spillestilmæssigt passer bedre end de to foregående trommeslagere. Blandt de bedste numre er, som tidligere nævnt, “Exist”, der er yderst velkomponeret. Det samme gør sig gældende med nummeret “God Damn”, der hamrer derudad med 100 km i timen og også rent hook-mæssigt er et hit. Sidst, men ikke mindst er nummeret “Sunny Disposition” også værd at nævne, hvor især trompeten er med til at gøre nummeret mindeværdigt.
Udmærket udspil
Avenged Sevenfold har udgivet et udmærket album, hvor der ikke kan være tvivl om musikernes kunnen. Dette gør sig især gældende for Synyster Gates med fede guitarriffs og soloer samt Brooks Wackermans helt sublime og spændende spillestil. Det, der til gengæld fungerer knap så godt på denne plade, er melodierne; jeg mangler mere kor og kort sagt bedre melodier.
Med forbehold for bias, af en anmelder med en Avenged Sevenfold-tatovering på ryggen, får The Stage 7 små kranier.
