Australske Alchemist som udefra min beskedne viden skulle være et ret ubeskrevet blad, har med deres nyest perle, "Austral Alien", taget undertegnede med storm. Musik stilen er futuristisk industrial hard core metal, som er så kompleks og innovativ at lytteren fra start til slut er indhyllet i et bombastisk lydunivers, som burde få bands som Neurosis, Ministry, Nephilim, Morgoth (Odium/Fanatic perioden) og til tider Joy Division i knæ for dette super band. Selv et band som Amorphis må til tider også kigge langt, når de to guitarister brillerer med deres psykedeliske lead spil. Vokalen er meget vekslende mellem 80'er sang, hvilket lyder lidt som en syntese mellem forsangerne fra henholdsvis Fad Gadget, Joy Division, Young Gods og især Fear Factory, samt en råbe vokal som på mange områder minder mig om Carl Mac Coy (The Nephilim) og Steve von Till (Neurosis). Selve syntesen mellem 80'er sang og råbe vokal virker fortræffeligt, dog må jeg lige indskyde, at jeg godt kunne have ønsket noget mere 80'er sang på sidste halvdel af pladen. De enkelte numre er unikke i sig selv, men skæringer som det lidt U2 "Zooropa" agtige "Solarburn", det Amorphis agtige "Alpha Cappella Nova Vega", det tekniske "Nature on a Leash", hvor især trommeslagerens innovative trommespil skal nævnes, samt det gennemførte "Grief Barrier", er helt sikkert med til at skabe rammerne og samtidig med til at hæve det kunstneriske niveau på "Austral Alien". Eneste minus på skiven er måske lige det lidt kedelige og for poppede "Speed of Life", som ikke helt når de selv samme højder som resten af skiven gør. Generelt har jeg egentligt kun positive ord at sige om dette her super band, som med en innovativ psykedelisk spillestil og en fed produktion i bagagen nok før eller siden skal tage både pressen og Jer kære læsere med storm.