Royal Metal Fest 2010 - De første navne

Royal Metal Fest 2010 - De første navne

Metal Royale er stolte over endelig at kunne offentliggøre de første navne til næste års omgang af Royal Metal Fest. Desuden kan vi fortælle at vi i år udvider til en 3-dages festival.
Udover tre dage med fantastisk musik, vil ugen også byde på clinics, foredrag, tøj- og merchmarked, og meget mere.

De første navne er: Sepultura (US/BRA), Belphegor (A), The Kandidate (DK).

"Metal Royale har i år knoklet hårdere end nogensinde før i forhold til booking-delen, og der har været gang i kontoret. På opsiden har vi pga. den nye dato for festivalen, fået et væld af fede bud. På nedsiden, betyder det også vi har skullet sortere, mere end vi har haft lyst til. Derfor har vi også valgt at udvide med en ekstra dag for at få plads til flere bands til det danske publikum".

Men resultatet er genrebredt, spændende og udfordrende. I år vil fokus i høj grad være på spændende udenlandske navne, som måske er mest kendt i specifikke kredse, men uden tvivl vil overraske mange positivt.

Således kan vi stolt offentligtgøre et af de helt store. Nemlig kongerne af thrash, Sepultura. Og det er ikke bare en hvilken som helst koncert, det bliver nemlig en 25 års jubilæumskoncert, så vi kan jo krydse fingre for også at blive forkælet med de gamle dage.

Hvis man hælder mere til dødsmetal og blackmetal, så har vi fundet den perfekte blanding. Nemlig giganterne fra Østrig: Belphegor, som i øjeblikket er aktuelle på Nuclear Blast, og er kendt for at blande dødsmetal og blackmetal, og er i mange kredse anset for at være ét af de største navne indenfor deres felt.

Men der skal også være plads til dansk!
The Kandidate står om ét de absolut mest eftertragtede danske talenter på den hårde scene. Så eftertragtede at de endelig har besluttet sig for hvilket label, der skal varetage deres debutalbum, der udkommer januar 2010. Valget er faldet på Napalm Records.
The Kandidates nye forsanger Jacob Bredahl, er tidligere frontmand og indpisker i Hatesphere, som endelig har besluttet sig at varetage mikrofonen på ny.

Festivalen løber af stabelen d. 15-17 April 2010.
Forsalget til festivalen er startet på ebillet.dk