Marduk og Grave: Svensk black/dødsmetal-pakke til Aarhus

Marduk og Grave: Svensk black/dødsmetal-pakke til Aarhus

VoxHall i Aarhus kan præsentere en brutal og voldsom aften i selskab med Marduk og Grave, der mandag den 2. december giver koncert på VoxHall. Supporten er også svenska og består af Valkyrja og Death Wolf. "Jävlar i helvete!" - en aften der venter i Aarhus!!

Svenske Marduk spiller dødsmetal-inspireret black metal af den mest intense og ekstreme slags, mens landsmændene i Grave gør sig i mere rendyrket dødsmetal. Marduk Marduk blev dannet i 1990 og udgav allerede to år senere debutalbummet "Dark Endless". Med en klart defineret ambition om at blive verdens mest blasfemiske band skrev gruppen lige fra starten tekster spundet om satanisme, og det gik stærkt med at få spyttet plader ud - alene i 90'erne nåede Marduk således at sende seks album på gaden. Siden er det blevet til yderligere seks album, hvorpå bandet har perfektioneret deres lyd og i øvrigt kastet sig over nye emner som eksempelvis 2. verdenskrig. Gruppen har over årene turneret usædvanligt flittigt, hvilket har været med til at sikre dem en stor og loyal fanskare. Grave Grave blev dannet i 1986 og har med undtagelse af en pause i perioden 1997-1999 kløet på lige siden. Bandet havde særligt stor succes i første halvdel af 90'erne, hvor gruppens fire første album hurtigt sikrede Grave en status som et af Sveriges allerbedste dødsmetal-bands. I 2002 gjaldt det comebackalbummet, der meget passende fik titlen "Back From The Grave", og siden er det blevet til yderligere fem album fra bandet, der i sanger og guitarist Ola Lindgren har en uforligneligt spændende frontmand.

Tilføj kommentar