Hyperaktive Dan Swanö

Det svenske multitalent Dan Swanö (ex-Edge Of Sanity) barsler med det fjerde Nightingale album, "Alive Again". Til forskel fra tidligere er Nightingale nu blevet et "rigtigt" band der udover Dan Swanö og hans bror Dag (aka Tom Nouga) også tæller trommeslager Tom Björn (Memory Garden) samt bassist Erik Oskarsson. I følge planen skal albummet udkom i januar 2003, i Europa via Black Marks, mens The End Records tager sig af den amerikanske udgivelse.
Desuden skulle Bloodbaths første fuldlængde, "Resurrection Through Carnage", udkomme senere i år. Stilen er old school død og bandet tæller foruden Dan på trommer også vokalist Mikael Åkerfeldt (Opeth), Katatonia forsanger Jonas Renske på bass samt Anders Nyström (også fra Katatonia) på guitar.