Testament - Store Vega - 2. marts 2009

Testament

Store Vega, København V

De amerikanske bay-area thrashers fra Testament var egentligt på tour på den hypede Priest Feast-tour sammen med Megadeth og selvfølgelig selveste Judas Priest, men mandag den 2. marts havde de åbenbart en fridag, som de heldigvis brugte på et one-off gig i København. Jeg kunne nu godt have brugt et enkelt opvarmnings band, men Testament ville nok gerne tidligt afsted og være klar til at levere varen i Horsens dagen efter.

Kort efter kl 21 gik de på og lagde straks ud med klassikere som "Over The Wall", "The New Order" og "The Haunting" fra de to første legendariske skiver "The Legacy" fra 1987 og "The New Order" fra 1988. Faktisk gik der før koncerten rygter om at man kun ville få numre fra de to skiver denne aften, hvilket jo nærmest ville være legendarisk, men det rygte blev ret hurtigt skudt i sænk da de allerede i fjerde nummer gik i gang med "Souls Of Black".

Bortset fra det nummer bestod sættet mest af numre fra de to første skiver, samt de to seneste "The Gathering" Og "The Formation Of Damnation", så som "D.N.R", "3 Days In Darkness", "More Than Meet The Eye", "Alone In The Dark" og selvfølgelig klassikeren "Trail By Fire". Folk var godt med og det blev da også til en god omgang wall of death til sidst og jeg er ret sikker at ingen gik skuffet fra Vega den aften.

Lyden var super fed, men måske lige en anelse for lav og tænker man på Testaments imponerende bagkatalog manglede der op til flere klassikere, især fra "Low" pladen. Men alt i alt var det en fed oplevelse at opleve Testament med en Chuck Billy i topform og genialt guitarspil fra tilbagevendte Alex Skolnick, der absolut løftede helhedsindtrykket op på et højere niveau. For satan hvor jeg glæder mig til at se Testament på årets Wacken!

Kommentarer (2)

Fyrsten

Tidligere anmelder

Indlæg: 181

Bestemt en genial koncert,

Bestemt en genial koncert, med et ovenud tændt band

Claus Ljørring

Claus Ljørring

Redaktør

Indlæg: 377

Ja super super fed koncert!

Ja super super fed koncert! Faktisk mit første koncert med TestAmenT men forhåbentlig ikke den sidste. Fik godt nok lidt tinitus efter koncerten hvilket er noget tis... meeen feeeed koncert

Tilføj kommentar