Árstíðir

Árstiđir er et band med fokus på vokalharmonier. De er virkeligt dygtige og har en del fine sange i deres katalog, men det var alligevel som om deres specielle, neo-folk-version af islandsk melankoli ikke rigtigt passede ind denne aften. Smukt og veludført, men også en smule kedeligt.
De spillede bl.a. to nye sange fra deres kommende plade, der er planlagt til udkomme næste forår, og det lød da som om de er værd at tjekke ud til den tid, men ikke rigtigt denne aften.

6/10

Myrkur

Kl. 20:20 var det så Myrkurs tur. Hun indledte koncerten solo med titelnummeret fra Mareridt, hvor hun stod alene på scenen, spinkel og sårbar i en tynd, hvid kjole med ansigtet næsten skjult af det lyse hår og inviterede os med til at opleve hendes meget personlige mareridt. ’Mareridt’ blev fulgt af ’The Serpent’, også fra den nye plade, hvor tre musikere nu gjorde hende selskab. Med mørke kutter og facepaint fremstod de ligeså anonyme som the Nameless Ghouls fra Ghost, og det er absolut ikke noget tilfælde, for det er Myrkur der er i fokus her. På Mareridt er musikalske færdigheder og ekvilibrisme sat i baggrunden til fordel for Amalie Bruuns fantastiske stemme, men på scenen er det dog ikke kun vokalen der er i centrum, der er i høj grad også figuren Myrkur.

I løbet af de desværre kun 40 minutter koncerten varede, nåede vi alligevel en stribe af de fedeste sange fra M og Mareridt, leveret stilsikkert og solidt. Man kunne godt ønske sig at der var plads (og økonomi?) til at få både de kor og akustiske instrumenter, som Myrkur udnytter så effektivt på hendes albums, med på scenen; det ville med garanti få det hele til at fremstå endnu mere imponerende. Inden Myrkur sluttede koncerten af som den begyndte, alene og kun med hendes vokal i ”De Tre Piker”, fik vi en voldsom udgave af ”Skadi” fra M, der understregede, at hun stadig kan sparke røv og spille black metal med de bedste.

I disse #metoo tider er det i dén grad befriende at se en stærk kvinde spille på mange forskellige kvinderoller. Myrkur kan både være uskyldig jomfru, udfordrende skøge og vederstyggelig heks. Gør det hende så til enten et undertrykt offer eller til anti-feminist? På ingen måde. Myrkur har styrken til at være sig selv, give fanden i folks fordomme og insistere på, at kvinder også kan indeholde mange facetter - og tak for det!

En meget medrivende, men desværre også alt for kort optræden - næste gang vil vi have mere af dig, Myrkur!

8/10

Sólstafir

Det er svært at forstå, hvorfor så mange stadig kalder Sólstafir for et heavy metal-band, for det er de helt klart ikke. Javist, der er da klare elementer af heavy rock i deres musik, men de er faktisk ret svære at rubricere. De har deres helt egen stil, men skal Sólstafir absolut have et label smidt på sig, må det være at de ligger et eller andet sted mellem post-rock og post-metal, men med den helt særlige islandske melankoli henover.

Mens de fleste af os dødelige mest er egnede til at kigge på, er der bare nogle mennesker, der er skabt til at stå på en scene. Én af dem er forsanger og guitarist i Sólstafir, ’Addi’ Tryggvason. På bandets plader kan hans vokal godt være en anelse anstrengende, men live brænder ’Addi’ bare fuldstændigt igennem, og det gjorde han også denne aften i Pumpehuset.

Langt de fleste af Sólstafirs sange er jo på islandsk og man fatter derfor ikke et ord af hvad der foregår, men det gør ingenting. Man behøver ikke indsigt i deres tekster for at forstå, at Sólstafirs univers handler om angst, ensomhed og depression, men på en helt anden måde en f.eks. traditionel black metal. Midt i al mørket og mismoden er der lys og håb, og Sólstafir insisterer på at livet ER værd at leve, og at vi både kan og skal tage kampen op mod vores indre dæmoner. Vi fik derfor en række vemodige men samtidig livsbekræftende sange fra dette års Berdreyminn, samt en del gamle klassikere.

Bandet spillede eksemplarisk, sangene er både smukke og medrivende, og ’Addi’ Tryggvason sørger for at alle er med. Det kan godt være flertallet af publikum kom for at se Myrkur, men ’Addi’ og resten af bandet vandt os alle over, og det endte med at blive Sólstafirs aften. En virkelig imponerende præstation.

9/10