Fingerspitzengefühl, The Psyke Project, MCIP og Plök

Posten, Odense C

Når man ikke har sovet i godt 28 timer, og i de 23 af dem har set samtlige afsnit af Langt fra Las Vegas (non-stop), befinder man sig i en helt speciel sindstilstand. Jeg går ind af døren til Rytmeposten og siger til damen bag skranken, at jeg kommer fra heavymetal.dk – hun kan ikke finde mig på deres gæsteliste. Hun leder og leder, men intet held før vi finder ud af, at jeg står på listen med mit efternavn.

Jeg kommer endelig ind i salen sammen med min kammerat og Fingerspitzengefühl er lige netop gået i gang. Jeg rammes af en rigtig god start på en fed aften, da de tunge rytmer og det fede sammenspil klaskes direkte i hovedet på mig oppe fra fronten.

Fingerspitzengefühl leverede et show med rigtig god integritet og en god energi, samt nogle rigtigt fede og hårdtslående numre, der ikke kunne stoppe fødderne i at stampe i takt til musikken på selv en Kashmir-tøs.

Dynamikken i Fingerspitzengefühls sange var rigtig god og deres sanger kunne levere varen hele vejen igennem når han sang rent og når han growlede. Dertil skal det også nævnes, at han er bassist og som en af de få spillede han uden plektre. Sensationelt!

Deres numre var præget af et godt groove og nogle fede rytmer, hvilke blev akkompagneret af en stak fængende riffs og helteguitar-soloer. Generelt var opbygningen af sangene meget simpel, men der lå en eller anden form for top på, som bare gjorde noget helt specielt ved Fingerspitzengefühls musik. Min kammerat sagde til mig, at der var noget Metallica over dem (fra tiden før Black Album), men så lå der en masse elementer i musikken, der på en måde sagde, at de var så meget mere end det. Et rigtigt fedt show leveret af Fingerspitzengefühl og hvis man skal sige én negativ ting om dette må, kan det kun være deres set-liste, da der ellers ikke er noget negativt ved deres show. Set-listen gjorde det, at starten af deres show smeltede lidt sammen og de forskellige numre fik på den måde ikke lov til at folde sig ud og være selvstændige. Jeg fik senere fat på Fingerspitzengefühls ene guitarist og han gav mig helt ret.

Mens vi venter på MCIP går vi i baren og får os endnu en øl.

Idet jeg hælder sidste tår af min øl ned i kæften hører jeg, at der sker noget inde i salen. Jeg river fat i min kammerat og vi stormer ind i salen. Deroppe på scenen er tæppet ved at rulle fra og bag ved står to gutter med ryggen til. Deres instrumenters remme er dækket af små dioder og trommerne tager mere og mere til. Pludselig vender de sig om og går helt bersærk! Jeg tænker straks, at "det her bliver fedt", men inden jeg når at få nydt stykket i sangen har bandet allerede skiftet til et nyt stykke i en helt anden stil. Dette gjorde sig gældende for alle deres numre og det gav en vildt fed dynamik i deres numre. MCIP er et alternativt band med alternative sangkompositioner, og den vekslende opbygning af numrene understøttes af den måde, deres forsanger bruger stemmen på.

MCIP er et band, som skal opleves! Jeg tvivler på, at man kan få deres energi og deres originalitet ned på cd med den samme virkning, som det har, når du står lige foran dem. Desværre for MCIP virkede det ikke helt som om publikum var klar på det band, da folk stille og roligt forlod salen. En skam, men MCIP er et band man skal være i humør til at høre.

Endnu engang blev det tid til en tur i baren, mens vi ventede på det næste band. Da vi står ude i baren og hælder et par fadøl ned, hører jeg pludselig noget rumlen inde fra salen. Jeg kigger op på tv-skærmen, der viser, hvad der sker inde i salen og jeg ser, at det er ved at være tid til Plök.

Tæppet går fra og endnu en version af Phenomenon flyder ud gennem højtalerne. Jeg kan simpelthen ikke holde mit grin tilbage. Meget original idé, det må jeg give Plök. Stille og roligt begynder musikerne at indfinde sig på deres pladser og det eksperimenterende band Plök går i gang. Det må siges at være en flok dygtige musikere, hvis talent ikke kan betvivles, men de virkede på mig en smule malplacerede i forhold til Fingerspitzengefühl og MCIP, da Plök spiller noget jeg ville karakterisere som prog-hard-rock med metalliske elementer.

Plök har et godt sammenspil og nogle gode kompositioner, som samtidig er eksperimenterende. Jeg nød deres show, men jeg havde måske nydt det endnu mere, hvis de havde været placeret i en anden kontekst, som ikke var alt for metalpræget.

Once again, we hit for the bar! Det er blevet tid til aftenens sidste band, The Psyke Project. Jeg sidder ude i baren med min kammerat og da den sidste tår fadøl glider ned i halsen hører jeg, at The Psyke Project er gået på scenen; 1-2-3, jeg står i salen. RØVSPARKENDE! Mere behøver jeg rent faktisk ikke sige om The Psyke Project. Hold da kæft for et fedt show! The Psyke Project har deres mest ultimative sammenspil vi blev præsenteret for i går. Dette illustreres ved deres ekstremt fede performance, hvor man kan opleve samtlige musikere står i front og head-bange sammen med publikum. Deres energi blev kastet ud over scenekanten og fløj lige ud i hovedet på tilskuerne.

The Psyke Project har i deres live-performance ikke så meget dynamik, der kan lægge skjul på de hårde stykker, som fx på cd. Dette skyldes deres set-list, men når man står til deres koncert, er man så ligeglad som man overhovedet kan være. Jeg sad på en bænk ude ved siden og nød deres aggressivitet, men til sidst blev det for meget; jeg måtte være en del af det. Jeg fløj op foran scenen og kastede mit hoved rundt i takt til de hårde numre med go i. Fem minutter head-bang blev det til i første omgang, for forsangeren ville opfylde publikums ønske om noget mere tempo, på én betingelse: circle-pit. En tilskuer blev udvalgt til at løbe forrest i flokken og så blev det tid til up-beat body-smashing. Jeg ser mig omkring og det går op for mig, at jeg er i færd med at kaste min krop ind i en stakkels punker, der vælter om på gulvet for straks at storme videre i flokken.

The Psyke Projects show begyndte stille at nærme sig afslutningen, men så skete noget jeg aldrig har oplevet et band gøre før. Der blev råbt på ekstranummer og ekstranummer skulle vi have. Men endnu engang blev der stillet betingelser. Publikum skulle op på scenen! Der sad vi så alle sammen og omgav The Psyke Project, mens de spillede et afsluttende nummer. Folk blandt publikum fik lov at synge med på sangene og der blev kastet med hår. Ved siden af mig sad en langhåret pige og kastede sit hår rundt i cirkler. Normalt ville jeg have fundet det ret irriterende, men hun fungerede fint som klimaanlæg i denne situation.

Efter koncertens afslutning kunne jeg dårligt stå på mine ben mere og min nakke var fuldstændigt smadret. Jeg væltede ud i baren med min kammerat og vi nød stille en øl mere, mens jeg forsøgte at få styr på min ganske ødelagte krop. Alt i alt en rigtig fed aften med god underholdning og fed metal. Fingerspitzengefühl og The Psyke Project havde jeg aldrig hørt før og Fingerspitzengefühl end ikke hørt omtalt, men begge bands fik mig som fan denne aften. Derfor gik jeg direkte hen i salgsstanden og købte begge bands cd’er, fik dem signeret af forsangerne i disse bands og tog hjem.
Da jeg lagde mig i min seng klokken tre faldt jeg i søvn med det samme. Tak for en fed aften!

Kommentarer (1)

mcip

Indlæg: 1

mcip siger tak for de pæne

mcip siger tak for de pæne ord

Tilføj kommentar