Kvelertak - Lille Vega - 3. maj 2018
Arkivfoto

Kvelertak

Lille Vega, København V

Officiel vurdering: 8/10

Kvelertak tog en dag ud af kalenderen til at gennemtæske Lille Vega sønder og sammen, inden de igen skal fortsætte tournéen med Metallica!

Tempel

Lyset slukker og pludselig høres der en yderst mærkværdig lyd. Var det feedback, som skulle sætte stemningen? Var det lyden af en dyster dommedagssymfoni, der får hjertet til at banke i spænding? Nej. Det var intet mindre end en mystisk optagelse med tribalmusik, som må siges at komme lidt bag på en. Ind kommer bandet til et lidt halvtomt Lille Vega, men dette påvirker dog ikke deres energi. Norske Tempel lægger ud med et par sange, som befinder sig ovre i hard rock  genren, dog med en mere rå vokal. Der er to guitarister i bandet, og de formår at komplimentere hinanden ved at skabe guitar-harmonier, der straks leder tankerne hen på sen-halvfjerdsernes legendariske Thin Lizzy. Efter et par sange stopper de dog for at sige et par ord til det efterhånden lidt større publikum, hvorefter de tager sangene over i en anden kaliber. Her bliver vi budt på en hårdere og mere metallyd med et fint lag af blastbeats til at lægge bunden. Bækken lyden er dog en smule flad, hvilket ellers er lidt trist. Vi slutter på den lidt mere progressive “Afterlife”, som skiller sig lidt mere ud fra resten af deres repertoire, men som dog virker som en fed afslutning. Bandet leverede hele vejen igennem en rimelig energi og udstrålede da også en solid spilleglæde. En ganske udmærket start, dog uden at man har fået slået benene væk under sig. 

7/10

Setlist:

  1. Vendetta
  2. Fortress
  3. Uninvited
  4. Forest Cemetery
  5. Wolves
  6. Farewell
  7. Afterlife

Halshug

Efter aftenens mere rockede indslag var det blevet tid til en gang dansk hardcore punk. Da Halshug trådte ind på scenen, var det med et efterhånden relativt fuldt Lille Vega foran sig og med feedback fra guitaren. Man stod nu med en følelse af, at dette kunne gå hen og blive en stor, smadret fest, og at det var her, at pitten startede op. Dette var dog desværre ikke tilfældet. Bandet gik på scenen uden videre dikkedarer og indledte derefter deres koncert med et rimelig sloppy trommespil, der førte over i sangen “Krig”.  Udover trommerne lød det såmænd fint rent musikalsk med både bassen, vokalen og guitaren. Problemet var bare, at bandet ikke rigtig kom ud over scenekanten. De virkede ualmindeligt indelukkede, og man mærkede nærmest ingen kemi – hverken bandmedlemmerne imellem eller i deres kontakt til publikum. Dette resulterede dermed også i et noget tilbageholdende publikum. Der var enkelte, der står og headbangede og hoppede lidt oppe foran, men selv dér var det ikke ligefrem den store ekstase, der var skyld i deres bevægelser. Der blev da også holdt en rimelig afstand til de allerforreste, og folk søgte ikke rigtig fremad, selvom der var plads tættere ved scenen. Det er ikke engang, fordi bandet var ukendt blandt de fremmødte, som vi fik bekræftet, når et par enkelte alligevel stod og sang lidt med på de simple omkvæd i eksempelvis “Afmagt” og “Knæl.” Til sidst sluttede bandet dog meget simpelt af med feedback, ligesom de startede, mens de gik ned fra scenen. Guitaristen kom hurtigt ind med et forsigtig “tak”,  men det var altså ikke, fordi de viste den store entusiasme over den koncert, de lige havde leveret. Det gjorde publikum heller ikke…

4/10

Setlist:

  1. Krig
  2. Udskud
  3. Afmagt
  4. Knæl
  5. Vold
  6. Sort sind
  7. Inferno
  8. Gudsforladt
  9. Indre Fængsel
  10. Vanvid
  11. Helvede
  12. Kvælende Frygt

 

Kvelertak

Da jeg så, at det var Tempel og Halshug, der stod for opvarmningen, var jeg fuld af optimisme. Den umiddelbare rock fra Tempel og den mere rå punk fra Halshug er begge elementer, der også kan høres i netop Kvelertaks musik. Men efter Halshugs lidt tynde optræden var mine forventninger faldet en smule. Jeg lod mig da også bemærke, at folk havde brugt tiden på at få øl i baren, da jeg foran mig fandt op til flere fadølsfulde familiefædre. Men da musikken så endelig begyndte igen, må jeg dog i den grad sige, at mine lidt lavere forventninger blev gjort til skamme. For hold da kæft, hvor var der en sindssyg stemning i Lille Vega denne torsdag aften! Det hele startede med, at den ene af bandets tre guitarister trådte ud på scenen og startede med det genkendelige riff fra “Åpenbaring”. Resten af bandet kom ind og folks blikke rettedes samlet mod forsangeren og hans genkendelige uglemaske, da han gør sin entre. Han når ikke engang at føre mikrofonen op til munden, før den første moshpit starter op, og endelig får man den energi, der generelt har manglet lidt i løbet af aftenen.

Efter “Åpenbaring” fortsætter de fuldstændig stilsikkert med sangene “Braume Brenn,” “Mjød” og den mere klassisk rockede “1985.” Publikum var sgu ikke bange for at synge med på trods af, at det var på et sprog, som vi måske til dels forstår, men som det nok er de færreste, der snakker flydende. Det var altså ikke kun et intet mindre end forrygende valg af sange til at sætte koncerten i gang med, som vi blev mødt med, nej bandet havde sgu flere tricks gemt i ærmet. Vi så også bassisten lave et “bass flip”, hvor bassen blev roteret en gang rundt om ham selv.

Bandet leverede generelt en ufattelig energi og var ekstremt meget til stede. Flere medlemmer var ude at crowdsurfe/walke. Samtidig var forsangeren konstant i kontakt med de fremmødte og skabte en pingpong effekt, hvor begge parters gode humør blev sendt frem og tilbage og dermed konstant blev forøget. Omtrent halvvejs inde havde moshpitten udviklet sig og havde opslugt  halvdelen af salen. Sangene her inde i midten af sættet var ikke helt lige så stærke som i starten, men det var ikke, fordi det gjorde det store ved den høje stemning, der var at finde. Da sættet lukkes af med “Blodtørst”, fik den sgu heller ikke for lidt. Her sås også de forskellige medlemmer lave koordinerede moves, hvor de sammen bevægede deres instrumenter parallelt. Som en kæmpe fan af både ZZ Top og Judas Priest er dette altså et fænomen, der virker hver gang på denne anmelder. 

Bandet nåede ikke engang at gå af scenen, før de massive jubel og tilråb begyndte. Det hele gik simpelthen for vildt for sig her i koncertens sidste minutter, hvor særligt den definitivt sidste sang, “Kvelertak”, fik folk til at gå amok. Da guitaristen hoppede ud for at crowdsurfe, blev han båret hele vejen gennem salen og hen til baren bagerst, hvor han formåede at fyre den max af på sit instrument, alt imens han kunne fornøje sin gane med en iskold Tuborg fra fad. Samtidig med at dette skete, havde en af bandets to andre guitarister nu overladt sin guitar til en fan, som stod og jammede (og til min store forbløffelse kunne riffet!) med den tilbageværende guitarist på scenen. Da trommeslageren bevægede sig ud til fronten af scenen, var det bassisten, der overtog hans tjans bag trommerne. Vigtigst af alt skal det sgu næsten nævnes, at imens dette vilde gøglershow fandt sted, så spillede musikken faktisk rigtig godt sammen og lød stadig pissegodt! I alle mine år som koncertgæst må jeg indrømme, at jeg aldrig har set eller hørt en lignende afslutning. Så mon ikke man kan håbe på, at Kvelertak, næste gang de er i landet, kan rykke lidt længere ned ad gaden og så levere den lige så fedt i Store Vega. 

9/10

Setlist:

  1. Åpenbaring
  2. Braune Brenn
  3. Mjød
  4. 1985
  5. Berserker
  6. Evig Vandrar
  7. Ulvetid
  8. Bronsegud
  9. Nattesferd
  10. Ordsmedar
  11. Sultan of Satan
  12. Svartmesse
  13. Offernat
  14. Fossegrim
  15. Blodtørst

Ekstranumre:

  1. Heksebrenn
  2. Månelyst
  3. Kvelertak

* Billedet benyttet, er fra vores arkiv, taget af Claus Ljørring

Tilføj kommentar