Dream Theater

Falkonersalen, Frederiksberg

Officiel vurdering: 7/10

Denne aften stod i drømmenes tegn.

Selvom det kun var to år siden at det amerikanske progressive metal band Dream Theater besøgte vores lille land i form af en koncert i Valby Hallen, så havde rigtig mange mennesker valgt at tage turen til Frederiksberg for at opleve det vel nok største band inden for denne genre. Koncerten havde fået navnet "Along for the Ride" An Evening With Dream Theater og var helt uden opvarmningsband, hvilket betød at vi fik serveret en 2 timer og 50 minutters lang koncert. Mødet med disse progressive giganter live var første gang for mig og jeg kan afsløre med det samme at der både var op og nedture i løbet af koncerten. Selve koncerten var delt op i to acts og en sæt ekstra numre, mellem de to acts var der underholdning i form at en lille sammensat film, lavet af videoer taget fra YouTube som alle indeholdt fans af bandet samt sjove reklamer.

Act 1.

Bandet spillede i dette act flere numre fra deres nyeste album og selvom bandet viste masser af energi og glæde på scenen, ja så må jeg nok sige at de havde lyden mod sig. Om lydmanden havde sprunget lydprøven over skal være usagt men hold da op hvor var der stort udsving i lydkvaliteten. Jeg forsøgte at bevæge mig rundt i salen og fandt til alt held et spot hvor jeg kunne forsøge at nyde den eminente musikalske opvisning der var i gang på scenen. Bandet spiller ikke kun godt men også som en helhed, hvor den ene arm præcist ved hvad den anden gør. Det var en fornøjelse at opleve Dream Theaters tekniske egenskaber på scenen denne aften, men selve musikken var i act 1 en smule for kedelig til min smag. Jeg kunne så i stedet nyde det fremmødte publikum, som primært bestod af mænd over de 40 år, som virkede til at leve sig helt ind i musikken. Der blev ikke danset eller headbanget denne aften, men luftguitar blev der spillet i stor stil. Act 1 varede i 1½ time.

Act 2.

I dette act kom der lidt mere fart på musikken og om de havde fået vækket lydmanden op vides ikke, men lyden var blevet en del bedre, så havde det ikke været for mine meget trætte fødder så havde jeg nok nydt dette act noget mere, men hold da op hvor jeg allerede på dette tidspunkt var misundelig på dem på balkonen (der er siddepladser på balkonen), men koncerten skred frem og vi blev præsenteret for det ene fantastiske nummer efter det andet. Desværre gik lidt af luften af bandet som virkede til at slå over i en gang autopilot. Det ville ellers have været et brag af act 2 hvis de kunne have bibeholdt den energi de viste i act 1. Men hvor energien forsvandt så blev lysshowet bedre og bedre som koncerten skred frem og så var der den store skærm bagved trommesættet, der viste en film med en gul taxa. Jeg fik forklaret af en rar mand at det var et symbol for den lange vej bandet havde været på gennem alle de år de har eksisteret. Bandet spillede en lille times tid før de igen forlod scenen. Heldigvis returnerede de og gav en halv times ekstra numre. En meget lang koncert var forbi og i mine øjne var den måske en smule for lang, men de fleste blandt publikum virkede i ekstase over den overståede koncert, så Dream Theater må havde gjort noget rigtig denne aften.

Min anmeldelseskarakter ender på: 7/10 kranier

Sætliste:

Act 1.

  1. False Awakening Suite (Intro)
  2. The Enemy Inside
  3. The Shattered Fortress
  4. On the Backs of Angels
  5. The Looking Glass
  6. Trial of Tears
  7. Enigma Machine
  8. Along for the Ride
  9. Breaking All Illusions

Act 2.

  1. The Mirror
  2. Lie
  3. Lifting Shadows Off a Dream
  4. Scarred
  5. Space-Dye Vest
  6. Illumination Theory
  7. Overture 1928
  8. Strange Déjà Vu
  9. The Dance of Eternity
  10. Finally Free
  11. Illumination Theory (outro)

Tilføj kommentar