Solbrud Interview
Solbrud interview
Som optakt til Night of the Black Attack 2.0, fik vi en snak med de fire aktuelle bands, om deres syn på den danske metal scene, hvem de ser som værende det nye håb indenfor dansk black og meget andet. Første interview er med Solbrud
Black metallen har fået en renæssance på det seneste og vi ville gerne være med til at skabe yderligere fokus på en genre der ellers var dømt ude. Derfor satte vi gang i Night of the Black Attack sidste år. Men føler I jer som en del af opsvinget, eller er det et individuelt udtryk?
Man kan vel godt sige at black metallen har fået en renæssance, der er i hver fald kommet en masse fede bands inden for genren de sidste fem-seks års tid. Og med alle de fede bands kommer der jo derfor også mere fokus på genren. Og i kølvandet på den fokus også flere fede koncerter, hvor større spillesteder også tør booke Black bands.
Sidste år havde vi et par gamle rotter i faget på plakaten til Night of the Black Attack. I år er det jer, Satanic Assault Division, Slægt og Orm, som repræsenterer den nye generation. Hvordan synes I det står til med black metallen på den danske scene?
Som sagt rigtigt godt. Mange fede bands og mange seriøse shows. Genren blomstrer ikke bare herhjemme for tiden men også på verdensplan, hvilket vi jo synes er super fedt.
Hvilke fire danske Black metal bands ville I mene ville være et godt bud på et Night of the Black Attack 3.0 line-up?
Sunken, Myrkur, Morild, Genfærd kunne være et godt bud. Og så vores forsangers solo projekt "Afsky" der har en klang som Solbrud fans måske også ville syntes om.
Rygterne går på at I blev udsat for et tyveri under Aalborg Metal Festival denne weekend! Kan I ikke kaste lidt lys over hvad der er sket og hvad man tænker når man bliver udsat for sådan noget?
Ja, der var nogen der hapsede ting fra bilens kabine mens vi læssede gear. Man bliver da naturligvis rasende over at man ikke kan have sine ting i fred. Altid noget det ikke var en af vores kære guitarer eller lign. der røg. Vi tænker selvfølgelig ikke det er nogen festivalgæster, men nogen udefra der har set sit snit. Men så længe det er materielle ting, så er det jo så heller ikke værre.
På 'Vemod' er det som om I har bevæget jer lidt væk fra de stramme konventioner der godt kan herske i trve kvlt black metal verdenen. Er det et bevidst kunstnerisk valg at I vil udvide jeres udtryk eller er det bare noget der sker undervejs?
Det er som sådan ikke noget bevidst valg, men hvor halvdelen af sangene på Jærtegn stort set var færdigskrevet da vores første plade "Solbrud" udkom, er alle de nye sange først skrevet efter Jærtegn udkom. Hvilket også er grunden til at det har taget tre år at få Vemod færdig. Det er nok en naturlig udvikling at vi gerne vil prøve nogle ting af efterhånden som nye ideer opstår.
Hvordan føles det at en legende som Flemming Rasmussen er involveret i jeres plader? Og hvordan undgår man overhovedet en "we're not worthy" fornemmelse med ham?
Flemming er en rigtigt flink fyr og super rar at arbejde sammen med, meget professionel og samtidigt meget nede på jorden. Vi var oppe hos ham i hans studio i Helsingør en enkelt dag og lægge sidste hånd på albummet. Han udviste oprigtig interesse for vores musik, så på den måde faldt det meget naturligt og vi følte at vores album var i trygge hænder.
Solbrud har en sjælden evne til at fremmane mørke og triste stemninger, især på dette års 'Vemod.' Når man samtidig læser jeres tekster ser det ikke ud til I har meget tiltro til det moderne menneske eller menneskehedens fremtid. Det samlede indtryk man får, kan derfor godt være at I udøver en slags nihilistisk metal. Er det rigtigt og kan I evt. uddybe dette lidt?
Vi har altid arbejdet på at skabe lyden af en stor storm som kunne fange lyttere med alt det smukke og frygtindgydende det end måtte bære med sig. Det er en opskrift vi endnu en gang har arbejdet ud fra, hvad lyd-universet angår.
Tiltro til menneskeheden har vi aldrig haft. Hvor det før var kirken det satte dagsordenen, er det nu dem med flest penge, der kan købe sig til magt og indflydelse. Til egen vinding. Og i takt med at både teknologien og overvågningssamfundet tager over, mister vi som race mere og mere fodfæste og forbindelsen til urmennesket i os og moderjord. Det hele går op i styring og kontrol, menneskeracen skal ensrettes så systemet kan holde styr på os, og styre os ikke mindst. Desværre virker det til at alt for mange bare blindt accepterer deres lod og lader sig flyde med strømmen. Så med mindre mennesket bliver klogere, så kan man da næsten kun ønske at racen dør ud om nogen generationer.
I har igennem jeres karriere ind til videre stort set kun fået meget positive anmeldelser, ikke kun fra metal-verdenen, men også fra de mainstream medier, der normalt aldrig vil røre metal med en ildtang og da slet ikke black. Er det egentlig noget der 'bare' gør jer utroligt stolte (helt med rette hvis I spørger os her på hmdk) eller bliver man mere angst for at leve op til al den ros og det forventningspres der følger med?
Vi er selvfølgelig utrolig glade for at folk kan lide det vi laver, men det lægger nok også et vist pres på os som band og som bandmedlemmer. Man ville jo helst ikke skuffe nogen, hverken sig selv eller sine fans, med et album som måske ikke var helt så godt som det foregående. Men det er nok også svaret på hvorfor det tager så lang tid at lave musikken. Der er dog ikke nogen publikumspleasere her, vi laver stadig musikken fordi vi selv elsker den.
Hvad er planerne for Solbrud i 2018? Kan vi fx. være så heldige at I varsler med endnu et album næste år?
Vi har siden pladen udkom haft fokus på turné og shows både i udland og herhjemme. Hvilket også betyder at vi slet ikke har haft tid til at kigge på nyt materiale, så en ny plade i 2018 kommer ikke til at ske. En Solbrud plade er noget som tager lang tid at få gennemarbejdet, så lytterne må væbne sig med tålmodighed og i mellemtiden kigge ud til vores koncerter samt lytte til den nye skive 'Vemod' og de gamle 'Jærtegn' og 'Solbrud'.