Interview med Wednesday 13

Wednesday 13 Wednesday 13

Frankenstein Drag Queens from Planet 13, Murderdolls, Bourbon Crow, Gunfire 76… Wednesday 13 er en mand med mange projekter, og vi har været så heldige at få en lille sludder med ham. Læs her, hvad han har at sige om Condolences, seriemordere, gyserfilm og livet på turné.

Lad os starte med at tale om dit nye album, Condolences. Her er skruet markant ned for fjollerierne til fordel for en mere seriøs side. Hvad ligger til grund for dette stilskifte?
Tja, det er vel en naturlig udvikling. Condolences er utallige gange blevet beskrevet som seriøs – et ord, der normalt skræmmer mig! Men jeg kan godt se meningen i det; sammenlignet med mine tidligere udgivelser er den nye plade bestemt seriøs. Den har en anden lyd. Ændringen skyldes nok både, at jeg er blevet ældre, og at jeg er blevet træt af at skrive om de samme ting igen og igen. Jeg har udgivet så meget musik gennem tiden, og jeg har efterhånden sagt alt, hvad der er at sige om mine mange yndlingsgyserfilm. Jeg føler endda, at jeg til tider har gentaget mig selv! Så er det ikke sjovt længere. Med Condolences er bandet og jeg gået en ny vej, og vi har ’rebranded’ os selv. Vi har ændret logo, artwork, stil osv. Det er bandets genfødsel.

Du har tidligere sagt, at Condolences ikke er et konceptalbum, men at døden er et gennemgående tema. Kan du fortælle lidt om det?
Det er egentligt ret tilfældigt. Da albummet var færdigt, og jeg summede lidt over tingene, slog det mig bare, at alle sangene handler om døden, ha, ha! Førhen, når jeg skrev sange, så jeg en gyserfilm og skrev tekstidéer ned, mens filmen flimrede løs på skærmen. Denne gang var det helt anderledes; jeg har faktisk lavet research, og sangene er skrevet ud fra sande psykopater og seriemordere! Jeg har set dokumentarfilm, læst bizarre politirapporter og alt muligt. Det var forfærdelige historier – meget værre end nogen horrorfilm, jeg nogensinde har set. Jeg blev virkelig forbavset, og derfor begyndte jeg at tage noter og skrive løse idéer ned. De idéer blev senere hen til de sange, der er på pladen. Det er mørke sange. Condolences er virkelighedens gyserfilm – men stadig med et glimt i øjet.

Vi kan vel godt blive enige om, at seriemordere har gjort forfærdelige ting. Hvorfor synes du, at sådanne personer er fascinerende?
Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at jeg på ingen måde glorificerer eller retfærdiggør de grusomme ting, de her mennesker har gjort. Jeg har bare altid fundet det fascinerende, hvordan det menneskelige sind kan blive så sygt og forskruet. Egentligt er det jo også det, mange gyserfilm handler om. Det faktum, at det er autentiske historier, tilføjer bare et helt nyt element. De sande monstre er psykopaten bag persiennen og stalkeren inde ved siden af. I film har de hockeymasker på hovedet, knive på fingrene og alt det der, men i virkeligheden er seriemorderen din bror, din søster, din nabo… Virkeligheden er værre end film.

Apropos uhygge… Dine tekster er voldsomt makabre. Er du aldrig bange for at blive misforstået – at folk ikke forstår humoren, men rent faktisk tager dine tekster alvorligt?
Åh, det er the story of my life… Folk misforstår mig konstant, men det gør faktisk ikke så meget. De mennesker, der ikke forstår humoren, ville alligevel aldrig kunne nyde min musik. Den kerne af lyttere, som derimod er med på legen, er dem, musikken reelt set henvender sig til. Og det er jo dem, der betyder noget. Jeg forstår udmærket, at folk, der ikke kender mig, tror, at jeg er bindegal! Der er sikkert også mange forældre, som bliver skræmt fra vid og sans, når deres børn hører Wednesday 13. Jeg fik selv skældud, da jeg som 11-12-årig begyndte at høre ’farlig’ rockmusik, og det gjorde mig bare endnu mere trodsig! Hvis dine forældre hader det, er det fantastisk, ha, ha!

Det er ingen hemmelighed, at du er hjernen bag dette projekt. Hvor stor indflydelse har resten af bandet haft på Condolences?
Det hele er vendt på hovedet denne gang. I gamle dage skrev jeg selv både tekst og musik, og jeg spillede på alle instrumenter, bortset fra trommerne. På Condolences har alle bidraget, og vi har skrevet musikken sammen – som et rigtigt band! Vi tilbragte en måned i hinandens selskab, hvor vi arbejdede på pladen fra morgen til aften. Målet var at skrive én sang om dagen, og det lykkedes. Det var fantastisk at have et helt band omkring mig, for nu kunne jeg uddelegere noget ansvar og fokusere på andre ting. Desuden er gutterne i bandet knaldhamrende dygtige!

Hørt! Du har været involveret i mange bands og projekter gennem tiden. Er der noget, du endnu ikke har prøvet, men gerne vil?
Jeg er altid frisk på endnu et sideprojekt – det kræver bare, at jeg kan finde tid til det. Alle de her småprojekter er jo egentligt bare for sjov. Jeg elsker at lave musik, og jeg er så heldig, at der rent faktisk er nogle fans, der gider lytte til mine skøre idéer. Efterhånden har jeg arbejdet med alle de genrer, jeg er vild med, men et nyt projekt ville nok være en form for mørk elektronisk musik… industrial. Det er på tide!

Som nævnt er du stor fan af klassiske gyserfilm. Kunne du nogensinde finde på at lave soundtracks – eller sågar film?
Åh, det ville jeg elske at arbejde med – især soundtracks. Jeg lytter selv til filmmusik hele tiden. Det er noget helt særligt. At kaste mig over filmbranchen, virker jo også oplagt. Jeg har så småt fået foden indenfor hos forskellige folk i branchen – jeg bor midt i Hollywood; lige i hjertet af det hele – men det er ikke så nemt. Det skal også passe ind i min kalender og være på et tidspunkt, hvor jeg ikke er på turné. Jeg tror helt sikkert, at det kommer til at ske en dag, men ikke lige nu. Der er mange brikker, der skal falde på plads først.

Spændende! Du turnerer temmelig meget – op til ni måneder om året. Hvad er det bedste ved turnélivet?
Tja, tour-bussen er mit hjem. Jeg elsker at være på turné; folkene omkring mig er søde, og mit band består udelukkende af dejlige mennesker. Det er bare hyggeligt. De første par turnéer, jeg var på i tidernes morgen, var helt anderledes. Jeg kendte ingen mennesker og var praktisk talt af sted med en håndfuld fremmede! Det var ikke særligt fedt. I dag er holdet min anden familie. Det er fantastisk at stå på en ny scene hver aften og se, at folk synger med på mine sange. Det er så opløftende!

… Og hvad er det værste ved turnélivet?
Jeg savner virkelig at få god mad – et ordentligt, rigtigt måltid! Problemet er ikke så stort, når vi er i USA, for her lukker butikkerne sgu aldrig, ha, ha! Men når vi rejser rundt i Europa, opstår problemet. Vi har tidligere kørt rundt i Polen kl. 3 om morgenen og ledt efter mad… Umulig opgave! Det er selvfølgelig et lille problem, men alligevel irriterende. Vi er forkælede her i USA! 

Du har netop fået dit første barnebarn – tillykke med det! Synes du, det er svært at balancere familie og karriere?
Tak! Det er meget svært, absolut. Enhver, der siger andet, lyver! Ha, ha. Da jeg startede med at turnere professionelt, var min datter tre år gammel, og det var hårdt at forlade hende. Jeg har misset så mange ferier, fødselsdage, helligdage osv., at det er helt vanvittigt. Det er svært at være væk fra mine kære, men det er også svært at forklare dem, hvorfor jeg tager af sted; hvorfor musikken er så vigtig. På den anden side er det selvfølgelig også – med tiden – blevet hverdag for min familie og mine venner. De ved, hvordan det fungerer. Det her er mit job. Men det er svært! Og nu starter det hele forfra. Jeg kommer til at gå glip af mit barnebarns fødselsdag mange gange, åh…

Nu tager du på turné igen – både i USA og Europa. Hvad er planen efterfølgende?
Vi er færdige midt i november, og så rejser vi hjem igen. Vi holder nok fri i december, så vi kan fejre jul med vores familier og slappe lidt af. Når vi rammer februar, er planen, at vi igen skal ud at spille. Vi er ved at booke jobs i Australien og Japan – jeg krydser fingre! I sommeren 2018 satser vi på de store europæiske festivaler, og det bliver fantastisk. Vi ville gerne have været i Danmark på den kommende europaturné, men det lod sig desværre ikke gøre. Det skal nok lykkes; vi gør, hvad vi kan!

Vi glæder os. Mange tak, fordi vi måtte stjæle lidt af din tid!
Velbekomme. Jeg håber, vi alle sammen ses i Danmark inden længe!

Tilføj kommentar