Interview med In Reverence-guitarist

Pedram Khatibi Shahidi, Filip Danielsson og Oscar Krumlinde Pedram Khatibi Shahidi, Filip Danielsson og Oscar Krumlinde

Vi fangede Pedram Khatibi Shahidi (guitarist) til en lille snak

The Selected Breed er det første album fra svenske In Reverence, og det er en debut, der har været undervejs et stykke tid. In Reverence blev dannet i 2010 og har siden udgivet et par udmærkede EP’er, dog mere hen mod deathcore-stilen, og med mange skiftende medlemmer har det været svært for dem at definere deres lyd, indtil nu. The Selected Breed er en stor milepæl i deres karriere, der viser deres nye dødsmetal-ansigt. Pedram Khatibi Shahidi (guitarist) har været så flink at svare på de spørgsmål, jeg havde til bandet.

 

Hvordan ville du beskrive The Selected Breed?

The Selected Breed er i bund og grund vores musikalske beskrivelse af, hvordan livet altid bærer frøene til sin egen ødelæggelse hos de udvalgte arter, som overlever gennem evolutionen. Som en slags beskrivelse af livet som en darwinistisk dystopi, hvor de stærkeste og mest egoistiske arter overlever, mens de svage og omsorgsfulde overlades til at rådne. Denne mekanisme udgør en konstant døds- og regenerationscyklus i livet, som fortsætter for evigt.

I gik fra at spille deathcore til en mere atmosfærisk dødsmetal-lyd. Hvordan kan det være?  

Der var nogle uenigheder inden for bandet om, hvordan vi skulle udvikle vores lyd efter 'Hallucination' EP tilbage i 2012. Det ledte i sidste ende til afsked med to bandmedlemmer og til omformning af vores lyd for at finde en bedre musikalsk fælles grund mellem mig (Pedram Khatibi Shahidi), Filip Danielsson og Oscar Krumlinde for at forhindre yderligere fragmentering af bandet. Mellem årene 2012 – 2014 var bandet tæt på at gå i opløsning på grund af interne konflikter, men fandt ny energi efter aftalen om at ændre den musikalske stil til dødsmetal.

I har haft et par udskiftninger i bandet. Hvordan synes du, det har påvirket jeres lyd?

Det mest dramatiske skift i vores lyd skete, da Dennis Morgun og Sebastian Wedholm forlod bandet. Det var da, vi besluttede at ændre den musikalske retning til en mere dødmetalorienteret tilgang.  Men før det var der ingen særlig ændring i lyden. Værd at nævne er også, at vi dybest set ikke havde så mange sange at sammenligne i forhold til de tidligere line-up-ændringer, hvilket stort set kun var en ændring af bassist fra Roni Iivonen til Dennis.

Jeg ved godt, det er et rutinespørgsmål, men hvor får I jeres inspiration fra?

For det meste fra andre bands, som vi lytter til, men også fra film, historiske begivenheder eller konflikter, videnskab, computerspil, bøger, historier, legender, mytologi og mange mange flere kilder kombineret med den bitre frustration, som vi alle møder gennem vanskelighederne ved livet.

Hvis du skulle vælge dit yndlingsalbum, hvilket ville du så vælge?

Det er et yderst vanskeligt spørgsmål, som jeg ikke tror, jeg kan besvare, ærligt talt. Jeg har mange yndlingsalbums. Hvis jeg virkelig skulle vælge et album, som jeg vil vise alle i verden, så skal det være Obzen af Meshuggah. Men det album er langt fra det eneste, jeg skatter højt.

The Selected Breed er blevet kaldt et konceptalbum om de forskellige stadier af udslettelsen af ​​menneskeheden. Hvordan ville du forklare historien, og hvordan kom I op med idéen?

Jeg kom op med idéen, da jeg læste om jordens geologiske historie og om hvordan der tidligere havde været fem masseudslettelser af livet på jorden, og hvordan forskere tror, at vi i øjeblikket er på vej ind i en sjette. Dette inspirerede mig virkelig til at skrive et album om denne face fra menneskeligt perspektiv og for at vise det underliggende tema om, hvordan døden er en vigtig del af livet. Sangene er sat op kronologisk, begyndende med ”Jahiliah”, der beskriver menneskehedens uvidenhed og manglende evner. Derefter fortsætter den med ”Gods Of Dehumanization”, som beskriver os mennesker som vores egne herrer over dehumanisering, for at vi skal tillade frygtelige grusomheder mod hinanden. Det fortsætter så med ”Prometheus”, der beskriver vores teknologiske evner til at konstruere apokalyptiske våben. Og så titelnummeret, der fokuserer på de udvalgte få, som vil overleve apokalypsen, der begynder i ”The Sixth Bloodletting” og slutter med sangen ”Red Waves”, der beskriver eftervirkningen. Observatøren af ​​denne massakre dør endelig i sangen ”Disposition Gift”, der fortæller historien om, hvordan døden endelig bliver som en gave, der frigiver observatøren fra alle lidelser og smerter, mens resterne befrugter begyndelsen af ​​nyt liv. I ”Life Rejuvenate” bliver temaet opdelt i to veje. Den ene fører til gendannelsen af ​​livet og fortsættelsen af ​​livs-/dødscyklussen, mens den anden fører gennem døden til et sted for ren ondskab og fortvivlelse.

Hvordan er den svenske dødsmetal-scene? Er den god til at acceptere nye bands og nye stilarter, eller skal man lyde, som kommer man lige ud af 90´erne?

Der er desværre denne mentalitet blandt mange svenske metal heads, at hvis du ikke lyder som om, du kom lige fra 90'erne, er du en poser og et falsk metalhead. Dette fører til mange bands, der ikke har lyst til at prøve noget nyt, og i stedet smides de tilbage i 90'erne. Ellers er dødsmetalscenen her ganske dejlig med en overflod af gode bands, der spiller utroligt god musik! Sverige er en rigtig guldmine for døds- og blackmetal, og du bliver hver dag overrasket over, hvor mange gode bands der er her.

Hvad er jeres fremtidsplaner?

Lige nu stræber vi efter at komme tilbage i øvelokalet og øve med et session line-up for at komme ud og spille nogen shows og forhåbentlig nogle turnéer. Derefter vil vi fokusere på at skrive nye sange og forhåbentlig optage et andet album, så snart vi føler, at vi er klar til det.

Har I nogen tour-datoer planlagt? Og ville I overveje at spille i Danmark?

Vi har ikke noget planlagt i øjeblikket. Ja, vi ville elske at spille i Danmark!

Tilføj kommentar