Interview med Grusom

Photo by Claus Ljørring Photo by Claus Ljørring

I anledning af Grusoms nye singleudspil, "One Last Breath", fangede vi forsanger Nicolaj til en sludder - læs med her. Snakken faldt på, hvad der gør bandet unikt, hvor de finder deres inspiration, og hvad vi kan forvente af deres kommende album.

I kan være svære at sætte i bås. Hvordan vil du selv beskrive Grusom?
Det er ”the million dollar question”. Ærligt talt, så har vi selv haft ret svært ved det. Nok fordi, at der er ret mange, der stiller det spørgsmål. Efterhånden er svaret blevet: ”Det er bare rockmusik”. Det er en jungle med alle de rock-/metalgenrer, som der efterhånden er. Så ”bare” rockmusik. Eller kom med et bud?

Der er mange blomstrende bands på den danske rockscene. Hvordan skiller I jer ud – hvad har I, som de andre ikke har?
Der er sindssygt mange fede bands! Det er helt vildt! Og vildt fedt! Jamen, vi har en ”Peter” på keys bl.a. Hvad har vi ellers…? Jamen, altså jeg synes, at vi hernede på Sydfyn formår at skabe en gammel lyd med moderne vibes og inspiration fra vores allesammens opvækst. Vi er (stadig) seks mand i Grusom, og vi har alle lyttet til forskelligt musik, da vi voksede op. Selvfølgelig er der nogle fælles referencer, såsom Guns ’n’ Roses, Iron Maiden, Metallica etc. – de bands, som var store, da vi voksede op. Men også bands som Pantera, The Doors og div. punk-/ska- og bluesbands.

Hvad er ingredienserne til en solid rocksang, ifølge Grusom?
En solid rocksang? Der skal være lidt galoprytmer, fede guitarriffs og en lækker melodi. Det er så ”simpelt”.

Med seks fyre i bandet kan jeg forestille mig, at der sommetider opstår uenigheder. Var der fra start enighed om, hvilken vej I skulle gå rent genre- og stilmæssigt?
Det er faktisk meget sjældent, at der opstår decideret uoverensstemmelse. Som nævnt har vi det ret fedt med at være sammen om det projekt her, og der er rimelig bred enighed omkring, hvad vi vil. Med den tilgang til det, så gør det ikke så meget, om vi ”når i mål” eller ej, hvis selve rejsen er lige så fed som destinationen – hvad den så end måtte være. Altså vi var hele tiden enige om, at vi skulle spille rockmusik, så det mål er nået.

Hammondorgelet er efterhånden blevet et signaturtræk hos Grusom. Hvordan kom I på den – lidt spøjse – idé?
Fire af os (Nicolaj, Dennis, Peter og Jakob) har spillet i en anden konstellation, hvor Peter også spillede orgel. Så da vi fik ham overtalt til at smide bassen, som var det, han startede med i Grusom, og fik ham over på sit orgel, så skabte lyden lidt sig selv. Thomas havde helt fra starten set sig varm på Peters orgelspil, men det tog lige et par måneder, før Peter gav efter.

Jeres sangtekster virker meget personlige og oprigtige. Er de det – og I så fald: Er det vigtigt at være ærlig, når man laver musik?
Langt de fleste af teksterne er ret personlige. Derfor er det også så lækkert at have ens nære venner i ryggen, både når musikken skabes, men ligeledes når den skal fremføres. For mig er ærlighed i musik lige så vigtigt som ærlighed udenfor musikken. Lysten/behovet for at optræde, fordi du fucking har noget på hjerte. Du behøver ikke være den mest skolede musiker, bare jeg kan mærke dig.

Der er en tydelig inspiration fra 60’erne og 70’erne i jeres musik. Var musikken bedre dengang – hvorfor/hvorfor ikke?
Altså man kan sige, at alle de fedeste inspirationskilder jo nok stammer fra den tid. Det tror jeg, de fleste rockmusikere vil være enige i. Men var den bedre? Der er jo siden hen kommet tusindvis af fantastiske musikere, hvor mange selv er blevet forbilleder for et utal af mennesker.

I har netop sluppet den nye single ”One Last Breath”. Kan du sætte et par ord på den?
Det er rigtigt. Vi har endnu en gang været en tur i Aarhus og besøgt Jacob Bredahl i Dead Rat Studio. Vores nye single, synes vi selv, var det nummer, som mindede mest om ”os”. Vi havde et par andre oppe at vende indbyrdes i bandet, men valget endte altså her.

I havde stor succes med jeres debutskive Grusom fra 2015, og I arbejder nu på opfølgeren. Kan du løfte sløret for, hvad vi har i vente?
Det må man sige. Den blev virkelig taget godt imod, hvilket vi er skide taknemmelige for! Jamen altså, som en af de første anmeldere skrev om det første album, så er vi jo ikke ude på at opfinde den dybe tallerken. Vi holder fast i det, som vi havde gang i, men vi føler selv, at processen nu er væsentlig sjovere, idet vi er blevet langt mere sammenspillet i løbet af det sidste halvandet år. Og det synes jeg også kommer til udtryk i musikken. Vi har nydt lige at have lidt ro på og ikke stresse så meget over noget som helst, men nu drypper der blod fra bisserne igen.

Du nævner selv, at arbejdsprocessen er sjovere denne gang. Hvordan er den det?
Processen denne gang er ikke så meget anderledes. Forskellen ligger nok i, at vi er mere opmærksomme på, hvilket niveau som vi skal forsøge at ramme. Men igen, vi stresser ikke, men arbejder alligevel rimeligt intenst. Vi har som sådan ingen deadline, men det kunne selvfølgelig være fedt at ramme festivalerne i 2018.

Her på falderebet: Hvad er det ultimative mål for Grusom?
Drømmen er, at dét at spille i Grusom pludselig kunne give smør på brødet og en helvedes masse oplevelser verden rundt. Men vi føler som sådan ikke, at vi har ”et mål”, som skal nås. Vi synes, det er pisse fedt at spille den musik, vi spiller, og det lader til, at der er folk derude, som godt kan lide det og gider at komme til vores koncerter. Så længe det er tilfældet, så er der ingen grund til ikke at blive ved. 

Tilføj kommentar