Interview med Afsky

Afsky Afsky

I forbindelse med udgivelsen af debutalbummet har vi snakket med Ole Luk fra Afsky om nordiske aner, symbolik, dansk black metal og at lave musik selv og med andre.

Hvordan er Sorg blevet modtaget?

Den er blevet rigtig godt modtaget! Jeg er selv blevet rigtig tilfreds med resultatet, så det er kun dejligt, når der er andre, som kan se noget godt i det, man har lavet.

Albumcoveret er et udsnit af maleriet ”Death of Chatterton”, og med dine egne ord passer billedet og måden, han døde på, godt til albummet. Er det noget, du kan uddybe?

Chatterton tog sit liv i en meget ung alder, formodentlig på grund af ulykkelig kærlighed, men hans død er også blevet sammenlignet med et symbol på sammenstødet mellem den kapitalistiske og den æstetiske og kunstneriske verden, der kan være svært forenelige, hvis ikke man vil gå på kompromis med selve kunsten og følelserne for ussel mammon. Der er lidt af hvert på min plade: følelser som afmagt og vrede, frustration og sorg. Alle stærke følelser, der vækker noget i en og kan få en ud, hvor man føler, man ikke mere kan bunde, men i lige så høj grad giver en følelsen af at være i live. Så derfor valgte jeg, at billedet af Chatterton passede godt som cover. 

Hvordan var det at arbejde sammen med Huldre og Myrkur? Og hvorfra kom idéen til at samarbejde med dem?

Jeg vidste, jeg ville have en drejelire med – dels fordi jeg har en forkærlighed for middelaldermusik, men ikke mindst fordi dette instrument i sig selv har en så overdrevet fed lyd, at jeg bare blev nødt til at skrive noget, hvor den kunne bruges. Det er lyden af en anden tid. Jeg kender flere af dem i Huldre fra andre konstellationer og vidste, at de har en drejelirespiller med i deres band, så jeg skrev til dem og blev sat i forbindelse med Troels, der heldigvis var klar på at være med. Amalie kender jeg også bagom kulissen, så hun har derfor også en plads på pladen i mere end én forstand. Derfor ville jeg også gerne have hende med. Derudover tiltaler tanken mig om, at vi i et forholdsvis lille metalmiljø i et lille land ikke er blege for at medvirke på hinandens projekter på kryds og tværs.

Er den nordiske tradition, tro og lyd vigtig at opretholde for dig og især i din musik?

Jeg ved ikke, om jeg vil sige, det er vigtigt, som at det er noget, jeg decideret stræber efter, men det kommer nok meget naturligt, da jeg føler, det er en del af mig og en af de ting, jeg interesserer mig for og holder af. Som en urfølelse, der taler til en, uden man helt kan sætte ord på hvorfor.

Hvad inspirerer dig til at skrive et nummer som ”Glemsomhedens Elv”, der er så forskelligt fra både black metal-genren og de andre numre på Sorg?

Jeg har altid hentet megen inspiration fra den folkelige og klassiske verden og har altid elsket den melankoli, som disse genrer kan ramme – på samme måde, som jeg synes, black metal kan. Det er den samme længselsfulde og drømmende stemning, de kan fremkalde, hvor man bliver hevet ud af tid og rum. Derfor synes jeg også, at nummeret passer godt på pladen – som et lille pusterum, inden den tunge rejse fortsætter.

Afsky var ikke et liveband til at starte med, fordi det kun var dig, men på fans’ forespørgsler har du stablet et live-lineup på benene. Er det en beslutning, du er glad for, eller fortryder du, at det ikke længere kun er dig?

Ja, jeg tror næsten, jeg kan takke Leifur fra Monorama i Aarhus for det, da han gerne ville have mig derover at spille for to år siden. Det er bestemt heller ikke noget, jeg har fortrudt siden. Selvom jeg er en mand af få ord, når jeg står på en scene, så er jeg meget ydmyg over at få lov til det gang på gang, og at folk bliver ved med at komme at se en stå og skrige sin sjæl ud.

Har det været svært at arbejde sammen med andre om et projekt, som før var dit helt eget?

Nej, for det er kun i selve indspilningsfasen og livedelen, at der er andre indover. Afsky er og bliver et ret personligt projekt, så på den måde ville det være svært at ”dele” med andre. Det ville være som at have en anden eller tredje part til at hjælpe en med at skrive ens personlige dagbog. Det ville være svært.

For ikke så længe siden holdt Ungdomshuset Kaldet fra Dybet for tredje gang, hvor Afsky startede ballet, og Solbrud lukkede. Var der nogen bestemt mening med eller sammenhæng i det?

Det var en ren logistisk beslutning for at variere musikken på aftenerne så vidt muligt. Selvom det da havde været mere kvlt-agtigt, hvis det var en del af et ritual, hvor vi forsøgte at indkapsle og høste de andre bands’ sjæle ved selv at spille først og sidst.

Afsky omtales nogle gange som en Solbrud-B-side, og du siger selv, at det er et afløb for ubrugte idéer. Hvordan har du det med det?

Jeg vil ikke selv kalde projektet en Solbrud-B-side. Solbrud og Afsky er for mig to forskellige bands, også selvom det utrænede øre måske vil sige, de lyder ens. Når jeg skriver ny musik, er det meget spontant, at melodier og idéer opstår, og det er aldrig defineret på forhånd, om det skal være til det ene, andet eller tredje projekt. På den måde har jeg bare en stor kasse med melodier og idéer, som jeg synes, fortjener at se dagens lys. Og da ikke alt kan ende med at blive til Solbrud-numre, må meget af det naturligvis blive til andre ting.

Hvorfor startede du Afsky, når nu du i forvejen spiller black metal i Solbrud?

Fordi jeg bare godt kan lide at skrive og spille musik og derfor gerne vil gøre det så meget som muligt. Ved siden af Solbrud og Afsky har jeg også nogle andre projekter, der ikke er metal, som jeg går og roder lidt med. Ikke med henblik på, at det skal offentliggøres, men udelukkende fordi det giver mig en personlig glæde at lave. Grunden til, at Afsky så er blevet til mere, end hvad planen var, er nok også, at jeg trods alt føler mig godt hjemme i den verden og føler, det er i den genre, min styrke ligger. Som sagt var Afsky jo, indtil jeg fik færdiggjort og offentliggjort de første tre numre, også bare mit eget personlige hyggeprojekt med en masse ufærdige demoer, som jeg egentlig mest havde lavet for min egen skyld. Med tiden er Afsky så alligevel blevet et projekt, der binder mange af mine øvrige interesser sammen og giver mig et rum, hvor jeg kan få lov til at udfolde min kreativitet og mine idéer på andre områder end kun musikken.

Afsky har været et band ret længe og har udgivet en EP i 2015 samt en single i 2016. Er der en bestemt grund til, at debutfuldlængden først er kommet nu?

Der er pludselig meget uforudset arbejde involveret i en pladeudgivelse, når man vælger og insisterer på at lave alting selv, måtte jeg indse. Og selvom musikken og de fleste idéer til cover osv. allerede lå fast tilbage i 2016, tager det bare lang tid at omsætte det til virkelighed. Indspilning og miksning, artwork og udvalg af billeder osv. har bare taget meget længere tid end forventet. Plus lange ventetider hos vinyltrykkerierne, så det hele er bare blevet forsinket i forhold til, hvad der var planen.
 

Er der forskel på Ole Luk fra Solbrud og Ole Luk fra Afsky?

Nej, der er kun én Ole Luk.

 

 

 

Tilføj kommentar