Anubis Gate

Anubis Gate

Med et fantastisk nyt album, ny sanger og flotte nomineringer til årets DMeA show, var det tid til at høre lidt om tingenes tilstand i Anubis Gate. Guitarist Kim Olesen stod klar med svar på mine nysgerrige spørgsmål.

Stort tillykke med "Andromeda Unchained", efter min mening skal vi helt tilbage til slutfirserne med King Diamond (Abigail, Them, Conspiracy) for at finde 3 danske metaludgivelser der kan matche jeres hattrick!

Tusind tak, det er jo fornemt selskab. Især "Them", som er min favorit danske metalplade. I det hele taget har reaktionen fra pressen været utroligt positiv denne gang. Selv mandebladet M har givet den ros haha. Det er et stort skulderklap og vi er rigtig glade i låget over al den positive kritik. Selvfølgelig har vi også fået hak nogle steder, men metal er jo også så stor en genre at det næsten ikke engang er én genre men mange der bare har de forvrængede guitarer tilfælles. Så render man ind i en anmelder der synes Slayer er pop så...

I er netop blevet offentliggjort i hele 3 kategorier ved dette års Danish Metal Awards show, nemlig til årets metal album, årets produktion og årets cover. Det er sgu da fedt at der endelig kommer noget fokus på Jer herhjemme fra. Hvordan reagerede I på den nyhed, og hvad forventninger har I til selve showet?

Det synes vi selvfølgelig er vildt fedt. Danmark har, indtil videre, været et tungt land at få hul igennem på. Det er som om at hvis man virkelig synger "rigtigt", og med det mener jeg rigtige melodier i stedet for growl, så står mange danske metal-lyttere af. Det kan ikke blive ekstremt nok. Så derfor kom det også som en temmelig stor overraskelse at vi var nomineret. Om jeg har nogen forventninger til showet ved jeg ikke, men vi har da forhåbninger.

Da I annoncerede Jacob Hansen som ny sanger studsede jeg en del da jeg, inden jeg havde hørt nogle af numrene på "Andromeda Unchained", slet ikke kunne se ham i Anubis Gate. Hvordan faldt valget på ham, og har han hele tiden stået klar i kulissen som en mulighed, efter Torben Askholm forlod bandet?

Hehe ja han havde lige et skjult talent der. For vores vedkommende stod der ingen "klar" i kulissen efter Torben. Vi var ret mismodige efter det split og havde da lige en lille periode hvor vi overvejede fremtiden for bandet. Der var en del udenlandske sangere der tilbød sig, men det var vi ikke tændt på. Vi vil have et rigtigt band hvor vi også kan mødes over en kop te (eller noget stærkere) uden at det skal klares med fly ture fra udlandet. Vi spillede de koncerter vi havde efter A Perfect Forever med Henrik som sanger. Henrik synger jo vildt godt så det var en mulighed, og det var egentlig det vi arbejdede ud fra i en tid. Pludselig får vi tilsendt en test af nogle af A Perfect Forever sangene med Jacob på vokal, hvilket kom som en total overraskelse. Og samtidig så var det præcist det vi gerne ville have; en rigtig high-pitch sanger a la Midnight (Crimson Glory) og Geoff Tate (Queensrÿche). Så jeg ringede til Jacob og fortalte ham at han var med hvis han ville. Egentlig tror jeg han har været hemmeligt forelsket i Anubis Gate siden den første plade, så han har nok stået i kulissen for sit eget vedkommende, men vi vidste det ikke.

En forelskelse jeg fuldt ud forstår. Det ser også ud til at folk har taget godt imod Jacob Hansen som ny sanger, men han har jo et meget anderledes udtryk i sin vokal og er knap så aggressiv/metallisk som Torben. Var det et bevist valg fra jeres side at trække vokalen i en mere poleret retning?

Både ja og nej. Det var bevidst at vi valgte en high-pitch sanger (fordi vi alle hemmeligt tilbeder Crimson Glory's "Transcendence" i de mørke midnatstimer). Når man får en ny sanger tager det altid nye retninger og det kan man egentlig ikke styre. Vi har aldrig bevidst gjort noget med hensyn til at tage det i en retning, og de gange vi har talt om det har vi altid endt med noget andet alligevel, så nu er vi holdt op med at snakke om hvilken retning det skal gå i. Man kan kun skrive det musik man er inspireret til og denne gang endte det med at blive mere progressivt end de forrige. Men det var ikke en plan fra vores side, det skete bare.

Selv var jeg jo ret pjattet med Torben Askholms til tider dramatiske vokal, men hvis jeg lytter objektivt tror jeg faktisk at I kan ramme bredere ud, med det nye materiale. Ja, faktisk også væk fra decideret metalkredse. Har dette også været et mål eller er det bare en naturlig udvikling?

Jeg vil sige naturlig udvikling. Vi var jo selv pjattede med Torben. Men vi er også glade for den større stilistiske spændvidde der ligger i Jacobs stemme. Jacob har også brugt denne plade til at finde ud af, hvad han kan stemmemæssigt. Det var tydeligt at hans selvtillid voksede fra vokalsession til vokalsession. Om vi kan ramme udenfor metal kredse kunne da være cool. Det er fedt at se hvordan Volbeat er lykkedes med det. Jeg tror at jyden i os laver noget "selv-jantelov". Vi skal ikke tro vi er noget o.s.v...

Jeg roste selv produktionen på "Andromeda Unchained", som har et stort lydbillede med plads til de mange stemnings lag. Men intet virker overladt til tilfældighederne og nogen vil måske ligefrem synes den er for overproduceret. Kan du følge dem?

Det er helt rigtigt at intet er overladt til tilfældighederne. Vi har virkelig vendt alle sten da vi producerede den. Vores demoer er tit meget tæt på det endelige resultat, altså ikke i lyd, men i forhold til hvad de enkelte instrumenter spiller. Det betyder ikke at der ikke er ting der ændrer sig i produktions fasen, vi har ingen hellige køer der. Allerede inden A Perfect Forever var udgivet var vi i gang med at skrive Andromeda Unchained. Skriveprocessen alene tog over et år, og sluttede først den sidste dag vi mixede! Da både Henrik, Jesper, Jacob og jeg har indspilningsmuligheder har vi kunnet nørkle ideerne på plads uden at tænke på hvor lang tid man brugte på en idé. Så nogle ting har taget månedsvis med små ændringer hist og pist hele tiden. Et eksempel på noget der ændrede sig meget i produktionsfasen er nummeret "The End Of Millenium Road". Da vi startede mixningen af den, havde den ikke noget omkvæd, så Jacob og jeg skrev et på stedet. Så vi måtte også lige indspille midt i mixningen. "Resurrection Time" havde en anden slutning end den der endte på pladen o.s.v. Det er nu ikke fordi at der ikke er "løse" ting her og der. Men i det meget transparente lydbillede virker de bare ikke så løse. Men A Perfect Forever var egentlig lige så "skarp" spillet. Produktionen var bare så anderledes at den virker vildere.

Når I skriver numrene, er det så med input fra samtlige band medlemmer og er der plads til individuelle forslag og meninger omkring selve produktionen, eller er det mest Jesper og Jacob der kommer til orde?

Vi kommer alle til orde. Denne gang producerede jeg pladen sammen med Jacob så det er nok os der har været mest "på" denne gang. Vores metode er lidt speciel i det at vi aldrig skriver i øvelokalet. Faktisk så øver vi først sangene op efter vi har indspillet pladerne. Det har den fordel at man kan bruge mange timer på en ide og alligevel droppe den uden at de andre står tilbage med "så brugte vi al den tid på den dødsejler" fornemmelse. Det er nok også det der gør vores musik så detaljeret og "produceret. Alle vores numre starter deres liv i produktionsfasen kan man sige. En typisk AG sang kunne starte sådan. Jesper skriver noget. Sender det rundt pr mail. Jeg eller en af de andre skriver noget mere til det. Alle sender så deres inputs til mig og jeg producerer en foreløbig demo af det. Her har jeg så selv gået amok med tusind synths og guitarstuff ud over det hele hehe. Når alle der havde noget at bidrage med har bidraget, begynder vi at fyre de ting vi ikke kan lide. Alle er med i den proces. Jeg skærer så demoerne til efter hvad folk synes og det er her at AG nogen gange overbelaster Internettet for 5 personer kan sagtens mene 21 forskellige ting haha. Så i demo fasen er det nok mig der sidder på den endelig aftrækker, eller det har det været på Andromeda Unchained i hvert fald. Mest fordi at jeg sidder med alle folks stumper og bidder. Hvis man skulle tage "Resurrection Time" som eksempel, så var det et nummer Henrik havde lavet i en helt anden version. Så fik Jesper og jeg Henriks demovokaler og programmerede trommespor og Jesper lavede guitarer til intro og omkvæd og jeg lavede musikken til versene. "Snowbound" er noget jeg skrev, men den manglede en outro som Jesper lavede, og Henrik lavede så sangmelodien derefter. "The Final Overture" er Jacobs ide men han vidste ikke rigtigt med mellemstykket, så jeg lavede et. Jacob og Henrik skrev melodien sammen. "Point Of No Concern" er ren Jesper magi tilsat lidt krydderier fra min hånd og melodi fra Henrik osv. Morten er vores "kvalitetskontrol". Det er ham der er bandets doctor metal. Hvis han ikke har reageret på en ide der er rundsendt er det som regel fordi at det ikke er godt nok. Så han får ryddet de mest hårrejsende ting af vejen inden de når det bredere publikum, haha.

Jeg kan forstå at Henrik Fevre har skrevet det meste af lyrikken, men hvis man kigger på selve titlerne, kan man nemt få den tanke at der er tale om et koncept album. Kan du fortælle lidt om dette?

Andromeda Unchained er et koncept album. Det handler om en fremtidig borgerkrig på planeten Andromeda, og om hvordan hovedpersonen sammen med resten af guerillaerne må flygte til jorden. Men jorden er selv ved at gå i opløsning efter årevis af miljømæssig mishandling.

Selve coveret virker også denne gang meget futuristisk og passer ikke på samme måde til band navnet længere!

Well, både ja og nej. Anubis Gate er jo en fremtidsroman af Tim Powers og som sådan behøver det bestemt ikke være ægypteri for at passe med bandnavnet. Egentlig er en sci-fi plade ret passende hvis man kender til bandnavnets oprindelse... Men seriøst så havde den forrige plade heller intet med navnet at gøre. Det var kun coveret der slog på det egyptiske link. Hvis vi skulle være fanget i ægyptologien for altid, tror jeg vi ville føle os indespærrede.

Jeg ved at især dig og bassist Henrik Fevre flirter med andre musikalske ting, og for dit eget vedkommende spiller du også i en række coverbands, hvor repertoiret primært består af firser pop/rock. Derudover underviser du også selv i guitar, men i det tilfælde at det er på aftenskole basis, snakker vi næppe heavy metal, så, med andre ord; Hvis man skal gøre musik til sin levevej herhjemme, kan man så undgå at der går ’ligusterhæk’ i den?

Hehe vi har faktisk lige købt en ligusterhæk. Her kan jeg jo kun tale for egen regning men musik har aldrig været begrænset til én genre for mig. Jeg er konservatorium uddannet på rytmisk linie, ligesom Henrik er det, så jeg har spillet masser af fusion og jazz. Og jeg nyder det lige meget om jeg står og spiller "kunst" eller Stand By Me med et kopiband. Jeg elsker simpelthen at spille musik ligegyldigt hvad. Jeg underviser fuld tid i Svendborg Musikskole og i weekenderne spiller jeg jobs. Så jeg er i den heldige situation at alt jeg gør, er musikrelateret. Metal er kun en del af hvad jeg gør musikmæssigt. Der var en meget lang periode i mit liv hvor jeg slet ikke spillede metal, og havde Jesper og Morten ikke bedt mig om at hjælpe dem færdig med Purification havde jeg ikke spillet metal i dag. Med hensyn til ligusteren; Jeg har altid været et forstads menneske. Mine forældre havde også ligusterhæk… Men det er en af de ting jeg elsker ved Anubis Gate. Det handler 100% om musikken og 0% om image. Når vi spiller nyder vi det og jeg gider ikke kun se ond ud når jeg nu har det godt. Så der falder mange smil af når jeg spiller. Uanset hvem det er med egentlig. Men det skal da også nævnes at vi jo er gamle mænd haha. Vi kan rent faktisk huske da Somewhere In Time med Maiden udkom - min favorit metal plade iøvrigt. Vi har børn og huslån osv., bortset fra Jesper der stadig lever det vilde ungkarle liv og vi er jo bare i en fase i vores liv hvor ligusterhæk sker af sig selv.

Hvorfra henter du din inspiration som guitarist/komponist og hvilke musikere har påvirket dig mest?

Uha det var et omfattende spørgsmål... Min første inspiration på guitar var John Fogerty. Jeg synes stadig at han er mindst lige så stilskabende som Hendrix. Hendrix løb bare med al æren fordi han døde, men hvis man lytter til guitarister i rock verdenen er der tusind ting der har deres oprindelse i Fogertys spil. Jeg er ret vild med Mark Knopflers soloperiode. Inden for jazzen er det guitarister som Scott Henderson, John Scofield og Pat Metheny. Metal inspirationerne er Adrian Smith men også Dave Murray og Jake E Lee. Men når jeg spiller, og det er uanset om det er jazz eller metal eller noget helt tredje, så smelter alle disse inspirationer egentlig sammen til et hele. Soloen på "White Storm" er et godt eksempel. Der er masser af jazz harmoni i den bare pakket ind i metal. Man kunne også tage soloen på "Downward Spiral" fra Purification som eksempel på decideret fusion inspiration. Nu spiller jeg jo to instrumenter i Anubis Gate og her kommer da så en ting jeg undrer mig over. Hvordan kan det være at synths er så undervurderede i metal. Forestil dig Anubis Gate uden synths?? Men ofte i metal er synths noget man skammer sig lidt over og gemmer af vejen i mixet, medmindre det er Dream Theater metal vi snakker om, og jeg er ikke Dream Theater fan på nogen måde. En af de ting jeg gør som musiker er at spille synths på andre metalbands plader, og selvom det der foregår i synthsne ofte kan gøre hele forskellen for stemningen i et nummer, vil folk ikke altid være ved den betydning det har. Ikke at jeg er ude på en mission for at få synths anerkendt som et ligeværdigt og rigtigt instrument, men alligevel… Mine synth inspirationer er Tony Banks (fra Genesis). Jean-Michel Jarre. Jeg er også ret vild med den måde Rammstein bruger keys på. De er ikke bange for at bruge dem fuldt ud.

Skal Anubis Gate ud og spille lidt koncerter denne gang, og hvis ja, hvordan har I så tænkt Jer at transformere det store lydbillede ud til publikum?

Det er da planen at vi skal ud at spille. Vi har haft den første øver. Med hensyn til det store lydbillede, så kan jeg jo ikke både spille synth og guitar på en gang, så synthsne kører vi fra et backingtrack. Det gør alle, men vi indrømmer det bare haha. Der foregår jo også ofte rigtig meget i guitarerne så Jesper og jeg omarrangerer tit tingene så det kan koges ned til 2 guitarer. Live og studiet er to forskellige ting og nogle gange må tingene laves om for at fungere live. Det er faktisk ret sjovt at lave lidt om i det og folk lægger sjovt nok ikke mærke til det.

Ingen tvivl om at jeg ser frem til at se Jer live...Nævn fem fede ting ved metal genren, som du virkelig værdsætter!?

1- ENERGIEN!!
2 - Det at den ikke ligger under for de samme dogmer som mainstream pop.
3 - Den meget mere direkte kontakt med lytteren (via Internet osv).
4 - Meget mindre alderstyranni end i andre genrer.
5 - Og så er det sgu da FE' MUSIK

Meget fornuftigt formuleret faktisk, vi skal til at runde af. En sidste kommentar!?

Det skulle da lige være at takke de læsere der er nået hele vejen herned hehe...