Heavy Metal Wine Night Vol. 2

Aftenens vine i opstilling.

Metalfolket drikker da øl, ikke vin – eller hvad?

De fleste forbinder nok rockmusik – især af den metalliske slags – med øl. Skulle man befinde sig til en koncert i metallens tegn og lade blikket vandre rundt til drikkevarerne i publikums hænder, vil den gærede maltdrik efter al sandsynlighed da også være overrepræsenteret. Heldigvis er der andet end flade, fordyrede fadbamser at skylle de hårde toner ned med, og det vil Louis Hansson, indehaver af Hands On Wines, sætte fokus på. Det skorter ganske vist ikke på musikere, der knalder deres brand på tarvelige drikkevarer med procenter i, når merchandiseboden skal udvides, men der findes også dem, der rent faktisk selv er engagerede i produktionen. Det er deres vine, vi skal smage nærmere på denne aften.

En tysker, en franskmand og en amerikaner går ind på en vinbar

Til daglig beskæftiger Louis sig i sin vinbutik mestendels med vine fra små, europæiske vinbønder, hvor produktionen er økologisk og/eller bæredygtig. Udover vin har metalmusikken en særlig plads i hans hjerte, så det er kun naturligt at afsøge krydsfeltet mellem disse passioner. Konceptet for denne type vinsmagning er forholdsvis enkelt: Musikerne skal selv være involveret i tilblivelsen af vinen, og dråberne serveres med trivia om artisterne og deres virke udi vinens verden samt et udvalgt stykke musik. Hvad der er knap så enkelt, er at skaffe disse vine. Det er nemlig ingenlunde en let øvelse at få vin hjem, der ikke er tilgængelig på det danske marked, men Louis har ikke bare taget sig til takke med bulkvin og merchandisehelvede. Han har haft en vision om, at produktet skulle holde prisen stand og har derfor lagt sig i selen for at få disse aftener til at byde på særlige oplevelser – det er faktisk lidt af en eksklusiv seance, vi er ude i.

Vinene er lige så forskellige som de artister, der står bag. Der er let fordøjelig riesling, som kommer fra de tyske punkrockikoner Die Toten Hosen – et band, der med tiden også er blevet lettere at fordøje. Så er der en 100 % tannat fra Baptiste Labenne (Moisson Livide, Boisson Divine), der – som Louis beskriver den – er ‘sort som helvede selv’, og som deler vandene. Jeg fik selv fremsat, at den mindede mig lidt om nyslået græs, hvortil min sidemand, en garvet vinkender, godmodigt sagde: ‘Arj. Det er lidt mere som en dejlig duft af kostald fra min barndom. Men hvis vi siger, græsset er slået i går, og der er faldet dug siden, så nærmer vi os’. Et af aftenens højdepunkter for mig personligt var den sidste vin, Caduceus Primer Paso, fra Maynard James Keenans (Tool, Puscifer, A Perfect Circle) vingård, der kan betegnes som hans bud på en vin, der minder om noget fra Nord Rhône. Denne vin havde foruden syrah og durif en ganske lille andel malvasia og omfavnede dermed karakteristika fra både rød- og hvidvin – eller det maskuline versus det feminine, om man vil. Meget passende blev vinen akkompagneret af Tools “Hooker With A Penis”.

Der er helt sikkert noget om, at man kan læse musikeren ind i den vin, han eller hun producerer. Jeg blev positivt overrasket over Rammsteins vin, som jeg må indrømme, at jeg på forhånd havde afskrevet som endnu en pengemaskine fra en gruppe, der for længst er et større brand end band. Dog vil jeg sige, at de fleste kunne forlige sig med den, ganske som Rammsteins musik også er blevet mainstream. Hvis man derimod kender til Labennes black-folk-univers, så vil man vide, at man skal holde tungen lige i munden, og at man kan blive i tvivl om, hvorvidt manden er gal eller genial (eller begge dele), og vinen giver i den grad også lidt at tænke over, når den rammer smagsløgene. Da jeg stillede Louis spørgsmålet, om man med hensyn til Maynard James Keenan kunne sige, at hans særheder smittede af på vinen, så var svaret da også, at selv i amerikansk sammenhæng er hans tilgang til den outrerede side.

Metalguderne skal vide, at jeg har været til smagninger, hvor højtravende holdninger og ublu marketing spiel har spillet for galleriet i uskøn forening. Det er dog ingenlunde tilfældet her. Louis er en fremragende vært, og hans rolige, nærmest afvæbnende facon skaber et rum, hvor der er plads til både garvede kendere og knap så rutinerede amatører. Her flyver intet for højt eller for lavt. Det er tydeligt, at Louis brænder for både metal og vin, og det er en fornøjelse at høre hans historier og nøgterne take på de forskellige tilgange til vinproduktion. Hvis noget er overladt til tilfældighederne, så skinner det ikke igennem. Selv den olivenolie, der gør tapasanretningen følge, er fra én af de vinbønder, Louis til daglig beskæftiger sig med. Da det som bekendt kun har været muligt at hjemtage flasker specifikt til smagningerne, er der i sagens natur ikke store salgstaler, der skal få folk til at købe stort ind af de fremviste godter, og det bidrager positivt til den afslappede atmosfære. Bevares, Louis siger da ikke nej til at sælge dig en flaske, der kunne frembringe mindelser om aftenens vine, hvis du insisterer. Hvis man nu vil forvilde sig ud på nettets evige vinjagtmarker, så ligger vinene i prislejet fra knap 100 kroner til cirka 500 kroner – henholdsvis første og sidste vin på listen.

Louis lægger da også ryg til, at aftenens vine er udvalgt ud fra en balance, hvor artisten selv fylder i værket, og hvor produktet står distancen – med smag og behag in mente. Han fremhæver selv, at han ved tidligere smagninger i samme dur har haft vine fra Dave Mustaine med, som faldt mere eller mindre igennem – ganske som Mustaine selv gjorde, da han spillede sammen med San Diego Symphony Orchestra. Heldigvis (og desværre) havde Louis stadig en flaske i gemmerne, som blev åbnet, efter den egentlige smagning var overstået. Selv efter syv glas lugtede den mere af ammoniak end mit forvaskede løbetøj, og smagen var også derefter.

Ej blot tarvelig merchandise!

Der findes helt sikkert meget middelmådig merchandisespiritus, men det var på ingen måde, hvad der stod på menuen denne vellykkede aften. Den brede fællesnævner for aftenens vine må være, at håndværket er at finde i førersædet, og det gælder både det musikalske og vinmageriet. De to former for håndværk kræver mange års forædling at mestre, og der, hvor de helt interessante artister befinder sig, må kompromiserne vige for visioner og påfund. Som en person, der sætter pris på et godt glas vin, men ikke har fagligheden til at sætte store ord på nuancer og karakteristika, er denne type smagning helt perfekt. Er det Louis’ værtskab eller musikken, der gør udfaldet? Det er nok begge dele.

Heavy Metal Wine Night Volume 2 kan til november opleves i Århus, og der er planer om at tage konceptet til København inden længe – der er dog ikke fastsat en dato endnu.

Aftenens vine

1. Weißes Rauschen, Weingut Tesch, Pfalz. Artist: Die Toten Hosen. Nummer: Die Toten Hosen – “Hier Kommt Alex”
2. Wongraven Wines, Morningstar Riesling Von Winning, Pfalz. Artist: Sigurd Wongraven (Satyricon). Nummer: Satyricon – “Deep Calleth Upon Deep” 
3. Merkin Cellars Chupacabra Rosé, Wilcox Arizona. Artist: Maynard James Keenan (Tool, Puscifer, A Perfect Circle). Nummer: A Perfect Circle – “Pet”
4. Wiener Blut, Mathias Gaul, Pfalz. Artist: Rammstein. Nummer: Rammstein – “Mein Herz Brennt”
5. Tannat Vielle Vignes, Domaine Matilat, Gars. Artist: Baptiste Labenne (Bossion Divine, Moisson Livide). Nummer: Moisson Livide – “Sus l’Arròda”
6. Barolo Monvigilero, Santo Stefano, Piermonte. Artist: Sigurd Wongraven (Satyricon). Nummer: Satyricon – “K.I.N.G”
7. Caduceus Primer Paso, Eliphante Block, Arizona. Artist: Maynard James Keenan (Tool, Puscifer, A Perfect Circle). Nummer: Tool – “Hooker With A Penis”