Where Evil Follows - Portable Darkness

Portable Darkness

· Udkom

Type:Album
Genrer:Power metal, Speed metal
Antal numre:8

Officiel vurdering: 7/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Riff-baseret 80’er-metal er ikke helt uinteressant.

En nomade vender hjem.

Der var engang et amerikansk power/speed-metalband, der hed Onward. Deres ret så dygtige forsanger hed Michael Grant, men det var uden tvivl den uhyre talentfulde guitarist Toby Knapp, der var bandets helt store stjerne. Onward nåede kun at udgive to albums, inden frontmand Grant døde i en alt for tidlig alder. Herefter levede Toby Knapp en nomade-tilværelse med diverse musikalske projekter, og nu har Knapp dannet endnu et band, men denne gang meget i stil med Onward. De hedder Where Evil Follows, og deres debutskive hedder Portable Darkness - og den er ikke helt tosset.

Velafbalanceret lir

Fuldstændig i tråd med hedengangne Onward spiller WEF 80’er-inspireret power/speed-metal. Det er Knapps guitar, der er det absolutte centrum, men det betyder ikke, at melodier, helhed og sammenhæng er ikke-eksisterende. Tværtimod er den betragtelige mængde af guitar-lir godt afvejet og balanceret i forhold til de fine og ørehængende melodier. Det kammer stort set aldrig over og bliver for meget af det gode, hvilket skiver med superguitarister ellers godt kan have en tendens til.

Vi befinder os i et felt mellem Helstar, Agent Steel og en anelse Metallica som de lød på …And Justice For All. Især produktionen minder meget om sidstnævnte og ofte udskældte Metallica-klassiker, hvilket kan irritere lidt i begyndelsen. Man vænner sig dog hurtigt til albummets lyd og indser allerede efter et par numre, at det faktisk fungerer ret fedt og slet ikke kan være anderledes.

Et rigtig fint album

Portable Darkness er ikke nogen revolution inden for genren. Men i modsætning til albums af superguitarister, der tenderer til at kamme over i 70 minutters selviscenesættende guitar-onani, holder Toby Knapp og resten af WEF et sobert niveau over hele linjen og leverer en rigtig fin skive. Er man til god power/speed-metal med masser af fed guitar og gode hooks, så er det bestemt et album, der er værd at tjekke ud.

Desværre har det ikke været muligt at støde en video op fra udgivelsen. 

Tracklist

  1. Reborn
  2. They Came for Us
  3. Symbiotic
  4. Lifting the Veil
  5. A World Away
  6. Oppressive Grey
  7. Disturbing the Priest
  8. Portable Darkness