DETEKTOREN
Veonity - Into the Void

Into the Void

· Udkom

Type:Album
Genre:Power metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 6/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Klassisk svensk powermetal

Veonity placerer sig i den lange række af svenske powermetal bands med deres to første albums. Det er det klassiske lineup med melodisk vokal, lange powerakkorder på guitarerne og fast rytme fra trommer og bas. Lyden kan beskrives som et mix af Dragonforce og Blind Guardian. Temaet er science fiction-præget, og melodierne falder lige, hvor man forventer, de skal ligge. Et band placeret lige i hjertet af powergenren og aktuelt med opfølgeren til debuten, Into The Void.

En tilbagelænet rejse til det ydre rum

Har man hørt Veonitys debut, skal man skrue godt op for forventningerne. Produktionen på Into The Void er en opfølger i klassisk forstand, men helt sikkert også en opløfter. Niveauet hæves betydeligt. Lyden er meget renere, og sangskrivningen er tight. Stilen er dog den samme, afslappede og letlyttelige earpleaser-stil. Vi får nogen historier fra de klassiske poweruniverser, og de sørger for den episke stemning. Hvor det var antikkens helte på Gladiator’s Tale, er vi nu taget på rumrejse gennem solstorme til fjerne galakser. Med bløde melodier og klichéprægede, Hollywood-agtige fortællinger guides lytteren stille og roligt gennem action og eventyr.

Veonitys udfordring bliver dermed, ligesom så mange andre powerbands, at skille sig ud fra mængden og vise os, hvorfor det netop er deres rejse, vi skal følge. Det ville være en skam at sige, at Into The Void bringer noget nyt til genren og musikken. Alligevel er det ikke helt håbløst for bandet, for deres stilrenhed og behagelige lyd gør, at musikken på albummet løftes op over de mange middelmådige bud på poweralbums, der kommer ud af Skandinavien for tiden. Så hvis man allerede har hørt sig træt i Avantasia, Hammerfall og Dragonforce, er Veonity et ganske seriøst bud på næste niveau for den erfarne powerlytter. Har man ikke mod på hele pakken, kan man nøjes med de populære numre ”When Humanity Is Gone” og ”Warriors Of Time” og få et godt indtryk af, hvordan de resterende ti numre lyder. Stilrent, men småkedeligt i længden.

God stemningsmusik, men intet mirakel

Alt i alt egner Into The Void sig perfekt som soundtrack til en afslappet eftermiddag, men bringer intet nyt eller unikt med sig. En smuk produktion, der hæver bandet over så mange andre nye powergrupper, men intet musikalsk mirakel. Kan helt sikkert anbefales til fans af melodisk metal, men ikke en plade man skal frygte at gå glip af. Derfor ender pladen lige under toppen af skalaen på 6/10 kranier.

Tracklist

  1. When Humanity Is Gone
  2. Frozen
  3. A New Dimension
  4. Awake
  5. Insanity
  6. Solar Storm
  7. Until the Day I Die
  8. In the Void
  9. Warriors of Time
  10. Astral Flames
  11. Heart on Fire
  12. Winds of Faith

Tilføj kommentar