Twitching Tongues - Gaining Purpose Through Passionate Hatred

Gaining Purpose Through Passionate Hatred

· Udkom

Type:Album
Genrer:Hardcore, Sludge metal
Antal numre:12

Officiel vurdering: 9/10

Brugervurdering: Vær den første til at stemme.

Falsk varebetegnelse

Da jeg først stiftede bekendtskab med Twitching Tongues, lovede varedeklarationen hardcore, men det er ikke en fyldestgørende beskrivelse, og jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad fanden der egentlig har ramt mig her. Det er en sær hybrid af gotisk doom, hardcore, lidt sludge og lidt grunge, og centralt i det hele befinder den ene halvdel af et brødrepar sig: vokalist Colin Young. Han har en interessant stemme, der med det samme leder mine tanker hen på en kombination af Machine Heads Rob Flynn og Bersærks Casper Popp – noget, vi lige vender tilbage til.


En, to, fuck det!

For når det første chok over vokalen i ”Harakiri” har lagt sig, og man ligesom har dannet sig et førstehåndsindtryk og har en idé om, hvad der er i vente, lægger tredje skæring ”Kill For You” sig tæt ind til mig og holder mig tæt og hvisker mig i øret, at jeg tager fejl. Den forførende stemning ledes an af en mand, som pludselig lyder henad en liderlig kombination af Dave Gahan og Peter Steele, og det langsomme tempo oser af dødelig kærlighed. Hans vokal indfanger stemningen i begge mænds respektive bands, og resultatet er en dyster affære. Og det er et af de elementer, jeg sætter pris på ved Gaining Purpose Through Hatred. Vi bliver hevet fra den ene yderlighed til den anden – men aldrig så det fremstår søgt. Den stilmæssige variation fra nummer til nummer er en del af charmen ved albummet, og de skifter fra tungt åndedræt til røvsparkende og velspillet hardcore i ”T.F.R.” uden at blinke, og det er en af grundene til, jeg har ladet mig rive med af deres musikalske udfoldelser.

”Forgive & Remember”, der vækker associationer til en ung Glenn Danzig, og de slæbende akkorder parret med et nonchalant trommespil emmer af romantisk horror. Du får dog ikke lov til at sidde og synke for meget sammen, for det her er et band, der ikke kan sidde stille på den samme stol ret længe. Uden besvær skifter de tempo og stil, men fastholder stemningen og lytterens opmærksomhed. Jeg har i grunden taget ikke så meget at udsætte på Gaining Purpose Through Hatred. Mit eneste kritikpunkt er en smagssag, og udfaldet afhænger af, om man kan leve med Youngs førnævnte tendens til at lyde som Flynn. Hans stemme lyder det meste af tiden, som om den kommer nede fra halsen; den kan godt lyde anstrengt indimellem, men til gengæld så synger han godt. Han har god kontrol over stemmebåndene, og hans bidrag til de musikalske arrangementer fuldender oplevelsen. Afslutningsvis kaster de sig ud i en coverversion af Celtic Frosts ”Necromantical Screams”, som de fortolker gennem deres horrorhardcore-briller, og formår at indkapsle den lyd, der har inspireret bandet og samtidig bevare deres eget udtryk. Bøllekor, punk, gotisk heavy og alle de førnævnte elementer bringer ny mening til den indledningsvise forvirring, ganske som titlen antyder.

Multifunktionel musik

Det er en tung arv, de løfter, musikalsk. Deres musikalske forbilleder tæller Type O Negative, sjovt nok Celtic Frost og en lang række bands, der alle har bidraget til at skabe grobund for ”moderne metal”. Men jeg synes såmænd, de slipper godt fra det. Det er en lyd, der ikke rigtig har en udløbsdato, og den har lige fået en ansigtsløftning, så det hele ikke forfalder til dyster romantik og ”de go’e gamle dage”. Hvis man ikke lader sig afskrække af, jeg nævner Machine Head, så har man her chancen for at lytte til noget, der på overlegen vis demonstrerer, at god musik aldrig går af mode.

Tracklist

  1. Awol (State Of The Union)
  2. Harakiri
  3. Kill For You
  4. T. F.R
  5. Forgive & Remember
  6. Gaining Purpose
  7. Long Gone
  8. The Sound Of Pain
  9. Defection (Union Of The State)
  10. I Fell From Grace Feet First
  11. Necromantical Screams

Tilføj kommentar